12/09-11 - Pressemeddelelse

En fjerdedel af arven bag prostatakræft er nu kortlagt

I år blev resultaterne fra et af verdens største forskningsprojekter om prostatakræft offentliggjort. Med resultaterne derfra kender forskerne nu 25 procent af den arvelige baggrund for, hvorfor mænd udvikler sygdommen. Næste skridt er at undersøge, hvordan den viden kan forudsige om sygdommen er aggressiv og behandlingskrævende, eller om behandling er unødvendig. Det fortæller læge Maren Weischer, der har deltaget i det store forskningsprojekt, og som i dag, mandag d. 12. september, holder foredrag for forskere ved Kræftens Bekæmpelses videnskabelige symposium.

Årsagerne bag kræft er et samspil mellem to faktorer: Miljømæssig påvirkning, så som alder, og arv - altså de gener, man har fået af sine forældre. Det gælder også for prostatakræft, men her ved man, at den arvelige faktor er særligt stærk. Allerede for 10 år siden, da den genetiske forskning i sygdommen for alvor startede, vidste man, at 40 procent af risikoen for at få prostatakræft, skyldes ens gener. Det gjorde dengang forskerne optimistiske.

- For 10 år siden troede man, at det ville være let at finde de genetiske ændringer, som var skyld i prostatakræft. Man udførte derfor en række studier, hvor man undersøgte familier med mange tilfælde af sygdom, med håb om at kunne finde de arvelige årsager til sygdommen. Men sammenhængen i ændringerne kunne ikke genfindes fra et forsøg til det næste, og i dag ved vi, at det er meget mere komplekst, end man troede dengang, siger læge Maren Weischer fra Herlev Hospital.

I dag ved forskerne, at de enkelte genfejl hver især har meget lille betydning for risikoen for at få prostatakræft, ned til få procenter hver. Det gør samspillet meget komplekst og gør det til en udfordring, at udvikle en test, der kan fortælle mænd om deres risiko for sygdommen, og om hvordan den vil udvikle sig. Men et verdensomspændende forskningssamarbejde, som Herlev Hospital og Rigshospitalet deltager i, har for nylig offentliggjort resultater, der giver et godt skub på vejen.

Verdensomspændende samarbejde
Omkring 4000 danske mænd får hvert år prostatakræft, og selv om tallet er højt, kræver den komplekse genetik bag sygdommen data fra et meget stort antal patienter, for at skabe sikker viden. Derfor har flere af verdens forskningsgrupper slået sig sammen om at dele data og resultater og ad den vej skabe solide resultater om, hvilken rolle forskellige genændringer spiller.

Samarbejdet forkortes PRACTICAL, og i juli måned offentliggjorde de en stor undersøgelse baseret på gentest af 60.000 patienter. Resultaterne blev offentliggjort i et af verdens førende tidsskrifter, Nature Genetics. Her præsenterede forskerne 7 nye genfejl, der øger risikoen for prostatakræft, og det gør, at man i dag kender en fjerdedel af de genændringer, der er ansvarlige for sygdommen.

Forskernes næste skridt er at undersøge, om genfejlene kan forudsige, hvordan sygdommen forløber.

Der er stor forskel fra patient til patient, om sygdommen er aggressiv og spreder sig, eller om den er symptomfri og så langsomtvoksende, at manden vil dø af alderdom, inden sygdommen bliver alvorlig. Nye analysemetoder, f.eks. måling af det prostata-specifikke antistof (PSA) har ført til, at langt flere tilfælde opdages, men reelt er dødeligheden ikke steget. PSA målingerne har derimod ført til, at langt flere opereres og får fjernet prostata - en operation der kan medføre alvorlige bivirkninger i form af inkontinens og impotens.

- Vi fortsætter arbejdet for at kunne teste for, om mænd er genetisk belastet for at udvikle prostatakræft, men der er et stykke vej endnu. Hvis vi i mellemtiden kan bruge vores genetiske viden til at udvikle en test, der kan forudsige sygdommens forløb, vil det være en stor lettelse for de mange patienter, der så kan spares for unødig operation og behandling, fordi vi kan måle, at deres sygdom reelt er ufarlig, siger Maren Weischer

Kræftens Bekæmpelse afholder symposium
I dagene 12.-14. september afholder Kræftens Bekæmpelse sit årlige videnskabelige symposium. Her mødes danske og udenlandske forskere for at dele den sidste nye viden indenfor kræftforskning. I år særligt indenfor lunge-, prostata-, bryst-, modermærke- og tyk-og endetarmskræft. Temaet for årets symposium er "Translationel kræftforskning - Muligheder og udfordringer indenfor skræddersyet behandling af 5 store kræftsygdomme".