Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/11-11   -   Pressemeddelelse

Kræftens Bekæmpelse: Urimeligt, at familier skal rammes hårdt økonomisk når et barn får kræft

Det er urimeligt, at forældrene fortsat straffes økonomisk, hvis deres barn får kræft. Det mener Kræftens Bekæmpelse, som en reaktion på formiddagens forlig på Christiansborg. Grænsen for hvor meget man kan få i kompensation for tabt arbejdsfortjeneste skal nu være 27.500 pr. måned. Det vil betyde en betragtelig økonomisk lussing til mere end halvdelen af de familier, hvor et barn får kræft.

- Ingen er herre over den katastrofe, det er for en familie, når et barn får kræft. Men som samfund kan vi sørge for, at familien ikke samtidig skal ud i forfærdelige økonomiske problemer og f.eks. risikerer at skulle sælge huset midt i barnets hårde behandlingsforløb. Derfor er den nye grænse ikke god nok. Den betyder stadig en lønnedgang på 6.000 kr. pr. måned for f.eks. en folkeskolelærer, siger Kræftens Bekæmpelses direktør Leif Vestergaard Pedersen.

Som en del af den tidligere regerings genopretningspakke fra foråret 2010 blev der indført et loft for tabt arbejdsfortjeneste. Loftet er lige nu på 20.421 kr. pr. måned. Den nye aftale mellem Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, De Radikale, SF, Liberal Alliance og De Konservative hæver loftet til 27.500 kr. pr. måned.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har tidligere regnet på, hvor meget familier med børn under 18 år typisk tjener. Beregningen viser, at hele 62 procent af mødrene i familierne ligger i gruppen over 300.000, hvor man vil blive ramt økonomisk af det nye loft. Blandt fædrene er det 89 procent som mister indkomst, hvis de bliver nødt til at blive hjemme hos et sygt barn.

- Et kræftforløb for et barn tager typisk omkring 2 år, hvor barnet det meste af tiden skal være isoleret derhjemme. Så selvom det nye loft er en forbedring, er det langt fra godt nok. Det vil stadig komme til at koste omkring en kvart million for en ganske almindelig lønmodtagerfamilie, hvis deres barn får kræft. Den byrde kan vi ikke være bekendt at lægge oven i alle spekulationerne om en sygdom, som barnet kan dø af, siger Leif Vestergaard Pedersen.

Kræftens Bekæmpelse mener, at der slet ikke burde være noget loft for kompensation for tabt arbejdsfortjeneste når et barn bliver ramt af kræft.

Kræft hos børn

- Årligt rammes cirka 150 børn af kræft i Danmark. Mere end 75 procent overlever
- Leukæmi og hjernekræft er de to hyppigste kræftformer hos børn
- Behandlingen varer typisk mellem et halvt og to et halvt år og foregår i København, Århus, Odense og Aalborg
- En af forældrene bliver altid indlagt samme med barnet
- Immunforsvaret svækkes af behandlingen. Derfor skal barnet oftest isoleres hjemme i perioderne mellem hospitalsbehandlingerne.

Kontaktinformation:
Direktør, Leif Vestergaard Pedersen, 3525 7201
Pressechef, Morten Jakobsen, 3525 7206, mjx@cancer.dk

Relevant information

http://www.cancer.dk


Pressekontakt


Firma

Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49
2100 København Ø, Danmark

  20 20 72 79
  20 20 72 79

http://www.cancer.dk

Modtag nyheder fra Kræftens Bekæmpelse på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater