06/08-10
-
Pressemeddelelse
Førende dansk nørd-site udvider med B2B-sektion
newz.dk og IT-dialog.dk har i dag indgået samarbejde, der skal sikre positionen som Danmarks førende site for professionelle it-folk.
"newz.dk har nu eksisteret i 11 år og under den tid er vores læserskare både vokset og blevet ældre", udtaler Johnny Rechnagel, direktør hos newz Media.
"I dag har newz.dk næsten 100.000 unikke brugere, hvoraf ca. 45.000 beskæftiger sig professionelt med it. Derfor besluttede vi at opgradere udbuddet af artikler og nyheder med fokus på den store skare af brugere, der beskæftiger sig professionelt med IT. Blikket faldt hurtigt mod IT-dialog.dk, som netop har det høje tekniske niveau i deres artikler og leading edge it-nyheder, der kræves for at servicere denne målgruppe."
Fremover vil IT-dialog.dk fremgå som en sektion under newz.dk, på lige fod med de to eksisterende sektioner Railgun.dk og MacNation.dk.
"Vi har bygget IT-dialog op på stor it-kompetence og solidt indblik i de teknologier, vi beskriver i vores nyhedsformidling", udtaler Lars J. Opsahl, community builder hos IT-dialog.dk.
"Vi vil naturligvis også fremover dyrke denne entydige ekspertprofil, da det er et vigtigt element af det, vi kan tilbyde vore læsere og nu også læserne på newz.dk."
Omdrejningspunkt for dialog mellem marked og leverandører
Samarbejdet baseres blandt andet på IT-dialogs forretningsmodel, der bygger på at være omdrejningspunkt for dialog mellem marked og leverandører. I fællesskab vil man være endnu tættere på at nå målet om at være Danmarks førende på området, og der forventes hurtige resultater.
"Vores læsere er dedikerede it- og teknologi-interesserede. Sammen med IT-dialog vil vi kunne tilbyde dem en stadig strøm af vedkommende it-nyheder, som kan gøre en positiv forskel i deres professionelle hverdag. Samtidig vil det give os nye muligheder for at styrke dialogen med leverandørerne gennem de services, fx blog, videointerview, whitepaper-database mv., som IT-dialog har opbygget og fortsætter med at levere under vores fælles identitet", slutter Johnny Rechnagel, direktør hos newz Media.
For yderligere information:
Johnny Rechnagel, direktør, newz Media, mail johnny@newzmedia.dk, mobil 50 59 21 08
Lars J. Opsahl, IT-dialog.dk, mail lars@it-dialog.dk , mobil 61 28 30 58
Om Newz.dk
Danmarks største nyhedsforum og samlingssted for IT- og teknologi-nyheder under slogan'et "Nyheder for rigtige nørder". Håndterer p.t. mere end 3,3 millioner sidevisninger per måned til cirka 100.000 unikke brugere. Sitet drives af newz Media ApS, der også driver Railgun.dk, MacNation.dk, Filmz.dk og Bilekspressen.dk. Yderligere info om de forskellige projekter kan findes på www.newzmedia.dk.
Om IT-dialog.dk
IT-dialog.dk er en portal, der leverer redaktionelle nyheder og artikler af høj relevans til professionelle it-folk. Parallelt med det redaktionelle indhold giver IT-dialog producenter og andre leverandører mulighed for at gå i direkte dialog med markedet gennem en række værktøjer og tilbud om taletid, så læserne har central adgang til redaktionelt stof og leverandørspecifik information af enhver art fra en og samme portal - naturligvis med fuld synlighed om, hvor informationen kommer fra.
Relevant information
http://www.newzmedia.dk