Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/07-07   -   Pressemeddelelse

Nyt it-selskab med kurs mod First North

NMSview A/S har stærke investorer, 200 kunder og et produkt som bl.a. IBM og Microsoft ønsker stille til rådighed for deres kunder som overbygning på deres egne Network Management værktøjer. NMSview har kurs mod et internationalt gennembrud og notering på First North.

NMSview A/S er et nystiftet it-selskab med stærke investorer, ambitiøse vækstplaner og produktet NMS Extensions, der i 2006 blev nomineret til EU-Parlamentets IST-pris som et af de mest innovative produkter i Europa inden for informationsteknologi.

Det umiddelbare mål er at skabe en stærk dansk salgsorganisation. Herefter er det planen at etablere kontor i England, Tyskland og USA samt inden for 18-24 måneder at blive noteret på First North, der er en del af OMX Den Nordiske Børs og har fokus på mindre og mellemstore vækstselskaber.

Vækstmarked ifølge IDC
NMS Extensions er et system til alarm management, som skaber en reel sikkerhed omkring kritiske systemer. NMS Extensions fungerer integreret med bl.a. IBM Director og Microsoft MOM og skaber et hidtil uset niveau af sikkerhed omkring alarmer ved systemfejl og håndtering af disse.

Ifølge IDC er markedet for Network Management systemer det hurtigst voksende marked i perioden 2007-2010.

Dette er formodentlig baggrunden for, at det er gået stærkt med at etablere en forhandlerkanal, som p.t. bl.a. omfatter COM-IT, Draware og 2ig og flere på bedding på dansk grund samt forhandlere i Norge, Sverige, Portugal og Grønland. Desuden er man i forhandlinger med foreløbig to store distributører.

Født med 200 kunder
NMSview er udsprunget af Zonith A/S, der har speciale i løsninger til mobilkommunikation. Zonith blev etableret i år 2000 af en udbrydergruppe af ingeniører fra Nokia Networks og udnævnt til Gazelle-virksomhed af Børsen i 2005.

NMS Extensions og de 200 kunder, som anvender produktet, er basis i NMSview A/S. Blandt de kunder, der følger med, er Alfa-Laval, som anvender NMS Extensions til at sikre adgang til forretningskritiske systemer for deres ca. 35.000 brugere.

Zonith er hovedaktionær i NMSview. Herudover omfatter investorkredsen bl.a. Jonny Jonasson, tidligere adm. direktør i Baugur Group Danmark, Poul Erik Gedde, tidligere adm. direktør i SEC Datacom og Claus Moldow, adm. direktør i Globeteam A/S.

Virksomhed i medvind
Jan de Blanck, som er medinvestor og valgt til at stå i spidsen for NMSview, har en lang historie inden for it-branchen fra bl.a. Olicom og IT Factory. Han har svært ved at bevare pessimismen:

"Vi kan virkelig mærke, at vi har etableret os i et marked, der er i vækst. Desuden er det tydeligt, at vi har et produkt, der skaber genlyd - selv hos de store softwareleverandører," siger Jan de Blanck, adm. direktør i NMSview.

NMSview har et teknologipartnerskab med IBM og Microsoft, der begge er interesseret i, at NMS Extensions fungerer integreret med deres egne Network Management værktøjer.

Kort om NMS Extensions
De fleste netværk, servere, applikationer og databaser er udstyret med alarmer, som skal underrette de ansvarlige supportere om driftsproblemer. Problemet er dog, at mange af alarmerne bare popper op på computerskærmen - uden nogen prioritering imellem opgaverne og uden sikkerhed for, at nogen ser dem og behandler i tide.

Med NMS Extensions fra NMSview er der fuldt overblik over de kritiske systemer: NMS Extentions lægges oven på de eksisterende applikationer og fungerer integreret med disse som en snitflade, der er rettet mod systemadministratorer, og som giver mulighed for, at alarmopgaver prioriteres og sendes ud via SMS og mail til virksomhedens supportere.

Som noget helt unikt har NMS Extensions mulighed for at definere alarmtyper og -niveauer helt fleksibelt, ligesom systemet giver mulighed for at prioritere alarmopgaver, som tager hensyn til vagtplaner, kompetencer og geografi. Desuden gør NSM Exensions det muligt for en supporter at 'lukke' en alarm, når problemet er løst, eller at afvise den og videresende den til en kollega.

Store, distribuerede virksomheder har desuden glæde af, at der kan tilføjes GPS-koordinater til alarmerne, så det er let at finde den systemenhed, der udviser fejl.

Relevant information

http://www.nmsview.com


Pressekontakt


Firma

NMSview A/S
Nattergalevej 6
2400 København NV, Danmark

  23 35 49 23
  23 35 49 23

http://www.nmsview.com

Modtag nyheder fra NMSview A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater