Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/01-13   -   Pressemeddelelse

Vækst og markedspositionering via professionel bestyrelse

Virksomheden P. Henning Jensen ApS, leverandør af varme- og installationstekniske løsninger til byggebranchen, har etableret en professionel bestyrelse. Målet er at definere en vækststrategi, som sikrer skærpet positionering i markedet samt kontinuerlig udvikling.

"P. Henning Jensen vil være en af byggebranchens førende leverandører af varme- og installationstekniske løsninger". Denne ambitiøse udmelding kommer fra Heine Brændstrup, ejer og adm. direktør i P. Henning Jensen. Udmeldingen er også baggrund for etablering af en topprofessionel bestyrelse, der skal definere og implementere en vækststrategi i virksomheden.

Tantebestyrelse - nej tak!
"P. Henning Jensen tilbyder bygherrerådgivere varme- og installationstekniske løsninger med det formål at give forbrugerne indeklimaløsninger, der er optimerede i forhold til energi. Vores kunder er dygtige og professionelle, så selvfølgelig skal vi også være det," siger Heine Brændstrup.

Høj produktkvalitet har længe været i højsædet hos P. Henning Jensen, der bl.a. sælger stærke indarbejdede brands som NeoTherm® Gulvvarme, NeoTherm® Solenergi, NeoTherm® Strålevarmepaneler. Med den nye bestyrelse optimerer man nu også på ledelsessiden for at møde markedets behov med udgangspunkt i en vækststrategi.

Meget stærk bestyrelse
Den bestyrelse, som Heine Brændstrup har sat sammen, er meget stærk og professionel. Ud over Heine Brændstrup selv tæller den tre kapaciteter inden for strategi, salg og markedspositionering.

Formand for bestyrelsen er Mikael Vest, Vinderstrategi A/S. Mikael Vest har omfattende praktisk erfaring med strategi, ledelse og forretningsudvikling fra tidligere direktørjobs (bl.a. Jyske Bank)og via aktiv involvering i ca. 200 strategiske forandringsprojekter, herunder strategiarbejde i flere gazelle-virksomheder.

"Heine Brændstrup har været ejerleder i P. Henning Jensen gennem 15 år og gjort et strålende stykke arbejde frem til i dag. Og nu - som et samtidigt opgør med "tantebestyrelser" - gearer han virksomheden til fortsat vækst. Jeg er sikker på, at han vil videreudvikle virksomhedens position som en af byggebranchens førende leverandører af varme- og installationstekniske løsninger," siger Mikael Vest.

Desuden tæller bestyrelsen:
Niels Chr. Larsen, der er tidligere adm. direktør i Saint-Gobain ISOVER A/S, der er del af den verdensomspændende Saint-Gobain koncern, som leverer bæredygtige isoleringsløsninger inden for byggeri og tekniske applikationer. I dag beskæftiger Niels Chr. Larsen sig med rådgivning, virksomhedshandel og bestyrelsesarbejde.

Finn Bøye Nielsen, der er Managing Partner i rådgivningsvirksomheden Profectius, der hjælper små og mellemstore virksomheder med at udvikle deres forretningsgrundlag og sikre profitabel vækst. Desuden er Finn Bøye Nielsen bl.a. tidl. direktør i Viega A/S og Grohe A/S.

Billedtekst:
Fra venstre ses Finn Bøye Nielsen, Managing Partner i rådgivningsvirksomheden Profectius, Heine Brændstrup, adm. direktør i P. Henning Jensen, Mikael Vest, adm. direktør i Vinderstrategi A/S samt Niels Chr. Larsen, rådgiver og tidligere adm. direktør i Saint-Gobain ISOVER A/S.

Yderligere information
Heine Brændstrup, adm. direktør, P. Henning Jensen ApS, mobil: 2616 7630
Mikael Vest, bestyrelsesformand, P. Henning Jensen ApS, mobil: 2160 9031

Om P. Henning Jensen
P. Henning Jensen ApS er systemudbyder af moderne og tidssvarende produkter til VVS og industri. Produkterne markedsføres overfor installationsvirksomheder, ingeniører, arkitekter og bygherrer. Firmaet er grundlagt i 1978 og beskæftiger ca. 30 medarbejdere.

P. Henning Jensen ApS har som målsætning at levere produkter af høj kvalitet, der på bedst mulig måde opfylder markedets behov og giver en bestående værdi for vore kunder. Som en del heraf bestræber P. Henning Jensen ApS sig på konstant at reducere den samlede miljøbelastning fra virksomheden og fra virksomhedens produkter.


Relevant information

http://www.phj.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

P. Henning Jensen ApS
Centervej 18
3600 Frederikssund, Danmark

  2616 7630
  2616 7630

http://www.phj.dk

Modtag nyheder fra P. Henning Jensen ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater