21/06-12
-
Pressemeddelelse
Platon afleverer det bedste årsregnskab nogensinde
Platon Gruppen med speciale i Information Management har afleveret det bedste årsregnskab i virksomhedens historie. Platon sætter både indtjenings- og omsætningsrekord med en vækst i resultat før skat på 78 pct.
Platon Gruppen, som består af moderselskabet Platon A/S og datterselskaber i bl.a. Norge, og Sverige, har afleveret det bedste årsregnskab nogensinde i virksomhedens 12-årige historie:
Platon Gruppen havde i 2011 et resultat før skat på knap 13,5 mio. mod 7,1 mio. i 2010. Platons nettoomsætning var i 2011 på 229,5 mio. kr. mod 201 mio. i 2010. Dette svarer til en vækst i resultat før skat på hele 78 pct. og en vækst i omsætning på 14 pct.
"Det er Platons bedste årsregnskab nogensinde og meget tilfredsstillende. Det viser, at kunderne har brug for vores viden og tillægger den værdi." siger koncerndirektør Michael Borges.
"Regnskabet er blevet så godt af især to årsager: Der har været en generel vækst i erhvervslivet ovenpå finanskrisen, så virksomhederne igen er begyndt at investere. Og derudover har vi i det forløbne år for alvor set effekten af den konsolidering og effektivisering, som vi gennemførte i Platon Gruppen for at stå styrket under finanskrisen, " siger Michael Borges.
Thought Leadership
Michael Borges ser rekordregnskabet som et tegn på, at virksomheden for år tilbage definerede en rigtig vision.
"Platon Gruppens væsentligste positionering og differentiering ligger i det metodeapparat, som er rygraden i vores konsulenters kompetence. Og så ligger den i det faktum, at vi er uafhængige - vi skal ikke sælge hverken hardware eller software, men viden.
At vi ikke har haft fokus på at sælge produkter, men kompetence, har bevirket, at Platon i dag er anerkendt som "Thought Leader" inden for Information Management i Norden," siger Michael Borges.
Yderligere information
Koncerndirektør Michael Borges, tlf. 7028 3000, mail: mbo@platon.net
Førende, uafhængig og anerkendt - også internationalt
Platon Gruppen har skabt sig en position som en førende uafhængig konsulentvirksomhed indenfor Information Management, dvs. forskellige former for aktiviteter, der betragter data som en strategisk ressource. Selskabets ydelser retter sig mod at forbedre datakvalitet og -tilgængelighed gennem disciplinerne Business Intelligence, Data Warehousing, Decision Management, Performance Management og (Master) Data Management.
Platon Gruppen har kontorer i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, USA, Australien og beskæftiger over 230 erfarne og specialiserede medarbejdere. Se mere på: www.platon.net.
Relevant information
http://www.platon.net
Firma
Platon A/S
Dag Hammarskjölds Allé 13
2100 København Ø.,
Danmark
51 39 30 52
51 39 30 52
http://www.platon.net