Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/10-13   -   Pressemeddelelse

Microsoft Dynamics partnere styrkes til kampen om SMB-markedet

Navision-veteran i spidsen for nyetableret dansk afdeling af Quattro Business Solutions, som er Microsoft Master VAR. Quattro Business Solutions er den eneste af sin art på det danske marked. Målet er at styrke den i forvejen stærke position, som Microsoft Dynamics har i SMB markedet.

Quattro Business Solutions Nordic A/S blev etableret medio september som en dansk afdeling af hollandsk-ejede Quattro Business Solutions (QBS group) med det mål at styrke danske Microsoft Dynamics partnere.

Allerede nu - kun tre uger efter - har virksomheden indgået samarbejdsaftaler med fem partnere, der vil trække på QBS Nordics kompetencer inden for marketing, emnegenerering, salgsstøtte, konsulentassistance, partner- og kundepleje, uddannelse og træning samt administration af software-licenser.

Dansk Navision-veteran i spidsen
Adm. direktør i QBS Nordic er Jan Sillemann, som arbejdede 16 år i hhv. Navision og Microsoft, bl.a. som globalt ansvarlig for Dynamics NAV.

"Vi kan mærke, at partnerkanalen efterspørger vores ydelser, hvilket også er baggrunden for, at vi har kunnet lave aftaler med fem partnere allerede," siger Jan Sillemann, adm. direktør i QBS Nordic A/S og fortsætter:

"De partnere, som indgår samarbejde med os, bliver styrket markant, fordi de kan trække på QBS group's viden og ekspertise, så de er bedre rustet til kampen om SMB-markedet".

QBS group skal realisere Microsoft-strategi i SMB-markedet
Microsoft og QBS group underskrev tidligere på året en Master VAR aftale, der dækker distribution af Microsoft Dynamics i 12 lande i Europa. Aftalen er en del af den strategi, Microsoft annoncerede i 2011, for at styrke sin position yderligere i markedet for små og mellemstore virksomheder.

"Microsoft ser QBS group som en meget vigtig samarbejdspartner, både for os selv og for de danske Dynamics partnere," siger Erik Kaae, Sales Director i Microsoft Danmark.

"Vi præsenterede det nye koncept på det danske marked som en styrkelse af vores tilbud til vores partnere i august i år. Tilbagemeldingerne har været overvældende positive, og partnerne har taget både konceptet og Quattro Business Solutions til sig".

Ser frem til en partner med ét fokus
Blandt de partnere, der har indgået samarbejdsaftale med QBS group i Danmark, er Dynateam A/S, der har afdelinger i Brøndby, Kolding, Odense og i Torshavn på Færøerne, og som sidste år var blandt de 10 største Dynamics NAV forhandlere i Danmark, målt på den samlede licensomsætning

"Jeg har haft et fint samarbejde med Microsoft de sidste 12 år, men markedet og fokus i dag er markant anderledes end tidligere. Derfor ser vi frem til et tæt samarbejde med en partner der kun har ét fokus, nemlig at hjælpe os med Dynamics forretningen," siger Bjarne Søballe, adm. direktør i Dynateam A/S.

En anden fremtrædende dansk Dynamics partner, som også har valgt QBS group, er Datasign. Her siger adm. direktør Freddy Beck: "Vi har i mange år været blandt de største Dynamics C5 partnere og besluttede allerede for syv år siden at supplere vores forretning med Dynamics NAV, så vi kan tilbyde vores kunder et endnu bredere udvalg".

Freddy Beck driver samtidig et netværk af mindre og mellemstore C5 og NAV partnere - Dynamics Network - og fortsætter: "Vi ser stor værdi i en fremtidig samarbejdspartner, der både dækker Dynamics C5 og NAV, og som kan supplere vores egne styrker og hjælpe os med at udvikle forretningen, både på det operationelle og det strategiske niveau".

Yderligere information
Jan Sillemann, adm. direktør, Quattro Business Solutions Nordic A/S, 5183 8516
Erik Kaae, Sales Director, Microsoft Danmark, 5157 8172
Bjarne Søballe, adm. direktør, Dynateam A/S, 2080 1400
Freddy Beck, adm. direktør, Datasign, 7879 4150

QBS group - sat i verden for at styrke Microsoft Dynamics partnere
Quattro Business Solutions (QBS group) er en hollandsk koncern, som er Microsoft Dynamics Master VAR (Value Add distributør) for 12 lande i Vesteuropa.

Quattro Business Solutions hjælper og understøtter partnere inden for alle områder i forretningen, herunder marketing, salg, konsulentassistance, support, træning, coaching og licenshåndtering. Målet er at gøre Microsoft Dynamics partnere endnu stærkere ved at skabe let adgang til operationelle løsninger og strategisk sparring.

Quattro Business Solutions Nordic A/S - den danske del af selskabet - er et mindre, men ekstremt stærkt team med nogle af branchens skarpeste profiler inden for deres discipliner. QBS Nordic har til huse i Scandinavian Trade Building, Gydevang 39-41 i Allerød.

For yderligere information, se www.qbsgroup.dk

Relevant information

http://www.qbsgroup.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Quattro Business Solutions Nordic A/S
Gydevang 39-41
3450 Allerød, Danmark

  5183 8516
  5183 8516

http://www.qbsgroup.dk

Modtag nyheder fra Quattro Business Solutions Nordic A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater