Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/01-08   -   Pressemeddelelse

Mor styrer leje af feriebolig!

Den typiske bruger af sommerhusportalen Sommerferie.NU er en kvinde i alderen 30-49 år. Det er mor, der styrer, når det gælder leje af feriebolig!

Sommerferie.NU er en internetportal, hvor danske og europæiske sommerhusejere kan sætte deres hus til leje gratis, inkl. beskrivelser, billeder og anden nyttig information.

Sommerferie.NU er også stedet, hvor potentielle lejere kan shoppe rundt mellem en overdådighed af sommerhuse. Denne form for research før ferien, hvor det er muligt at sammenligne faciliteter, tjekke afstand til strand og købmand og ikke mindst priser, passer kvinder rigtig godt!

"Hele 63 pct. af vores brugere er kvinder, hovedparten i alderen 30-49 år - de aldersgrupper, hvor de hjemmeboende børn tager på ferie med deres forældre," siger Henrik Jochumsen, ejer af portalen Sommerferie.NU.

"Vores typiske bruger er en kvinde i 30'erne bosat i hovedstadsområdet. Hun er ansat i en funktionærstilling, men besøger hjemmesiden i forbindelse med sin egen sommerferieplanlægning," siger Henrik Jochumsen.

Grunden til Sommerferie.NU's succes hos kvinderne er ifølge Henrik Jochumsen, at formen passer kvinder godt: "Kvinder sætter pris på, at de kan lede efter sommerhus, når det passer dem, og ikke når et eller andet kontor er åbent".

Gratis OG hurtigt
For potentielle lejere er Sommerferie.NU stedet, hvor de kan se omkring 1.500 sommerhuse fra Danmark og andre europæiske lande, få kontakt til ejerne af disse huse og få yderligere information eller træffe lejeaftaler.

"Der findes andre sommerhusportaler, men det særlige ved Sommerferie.NU er, at udlejerne selv indtaster oplysninger om deres hus. Hermed kan det gøres gratis at annoncere på portalen, ligesom det kun tager de 10-15 minutter, som det tager at indtaste information, inden annoncen bliver publiceret på portalen. Det er gratis og hurtigt - det passer sommerhusudlejerne rigtig godt!," siger Henrik Jochumsen.

Til forskel herfra tager de større landsdækkende udlejningsbureauer omkring 40 pct. af lejeindtægten for administration og anden håndtering.
Det, som Sommerferie.NU tjener penge på, er udlejere, der tegner et abonnement til 400 kr. Abonnementet giver udlejerne mulighed for at lave særlige "sidste minut"-annoncer, have flere billeder af deres hus og opnå bedre placering, når potentielle lejere laver søgninger.

"Sidste minut"-annoncerne har en fremtrædende plads på Sommerferie.NU og er desuden synlige i et nyhedsbrev, der udsendes hver 14. dag og fortæller om helt aktuelle tilbud, som giver lejere mulighed for en billig weekend, miniferie eller uge.
Startede med forældrenes sommerhus
Henrik Jochumsen, som ejer portalen Sommerferie.NU, kommer fra en familie, der havde et sommerhus, som blev lejet ud en del af året.

"Jeg kunne se, at der var behov for et alternativ mellem udlejningsbureauerne, som klarer alt, men derfor også tager sig betalt, og gør-det-selv modellen," siger Henrik Jochumsen, der etablerede Sommerferie.NU i 2003.
Og noget tyder på, at Henrik har set rigtigt: Der er en tilvækst af nye udlejere på 2-3 om dagen. Og sidste år voksede antallet af unikke brugere fra 300.000 til 600.000.

Relevant information

http://www.sommerferie.nu/


Pressekontakt


Firma

Sommerferie.NU
Nattergalevej 6
2400 København NV, Danmark

  2990 5487
  2990 5487

http://www.sommerferie.nu/

Modtag nyheder fra Sommerferie.NU på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater