13/01-11 - Pressemeddelelse

Ingeniører er sociale mønsterbrydere

Danske børn skal se på forældrenes uddannelse og indkomst, hvis de vil vide, hvordan de kommer til at klare sig som voksne. Men mens den sociale arv får stadig større betydning i samfundet, stormer ingeniører frem som mønsterbrydere.

Der er en klar sammenhæng mellem forældres og børns uddannelse og indkomst i Danmark. Udviklingen når det gælder om at bryde med den sociale arv i befolkningen er gået i stå. Men for ingeniører er det anderledes. De får længere uddannelse og langt højere indkomst end deres forældre, viser en ny analyse, som Ingeniørhøjskolen i Århus står bag.

Og det er et iøjnefaldende mønsterbrud, især når man sammenligner med andre erhvervsgrupper, mener Ove Poulsen, rektor ved Ingeniørhøjskolen i Århus:

"Et barn af en tømrer og en butiksassistent vil statistisk set klare sig dårligere end et barn af en læge og en gymnasielærer, når man ser på uddannelse og indkomst. Men vi kan se, at ingeniører er en undtagelse fra reglen. Som erhvervsgruppe bryder de mønstret. De gør op med den sociale arv. Det er den enkeltes talent, der betyder noget for den succes, han eller hun opnår i arbejdslivet - ikke forældrenes baggrund."

Talent betyder mere end social baggrund
Ingeniørhøjskolen i Århus er en af de videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark, der har den bredeste sociale rekruttering. Her kommer mere end en tredjedel af de studerende fra ikke-boglige miljøer. Deres forældre har typisk en grundskoleuddannelse eller en erhvervsfaglig baggrund. Kun cirka ti procent af de studerende har forældre med lange videregående uddannelser. Og alligevel ryger ingeniørerne helt til tops, når man ser på livsindkomst og jobindhold.

"Vi kan se, at de ingeniører, som har forældre uden uddannelse og med lav indkomst klarer sig lige så godt, som de ingeniører, der har forældre med høj indkomst og lang uddannelse. Efter ti år arbejder de på samme vidensniveau og opnår den samme indkomst," siger Ove Poulsen.

Han mener, at uddannelsesinstitutioner spiller en vigtig rolle, når det gælder om at øge den sociale mobilitet i samfundet.

"Som uddannelsesinstitution har vi både et moralsk og samfundsmæssigt ansvar for at tiltrække og fastholde studerende med forskellige sociale forudsætninger. Erhvervslivet har brug for flere dygtige ingeniører, og vi skal gøre en indsats for at uddanne talentfulde unge mennesker - også selvom de ikke er født med en guldske i munden," siger han.

Ingeniører har nogle af de højeste disponible livsindkomster i Danmark.

ngeniørhøjskolen i Århus har gennemført en analyse af sammenhængen mellem social baggrund, studieadfærd, indkomst og vidensindhold i jobbet for ingeniører. Undersøgelsen viser:

- at social baggrund ikke har indflydelse på, hvor godt de studerende klarer sig i deres uddannelsesforløb.

- at social bagrund ikke har indflydelse på, hvordan færdige ingeniører klarer sig på arbejdsmarkedet. Det gælder både for variable som vidensindhold i job og indkomst.

Ingeniører bryder altså det sociale mønster i samfundet, hvor man normalt ser en klar sammenhæng mellem børns og forældres indkomst.
Undersøgelsens grundlag er de studerende, der startede på Ingeniørhøjskolen i Århus i 1997 og 1998. Deres status er undersøgt 10 år efter. Populationen omfatter ca. 600 personer.

KONTAKT

Ove Poulsen, rektor, Ingeniørhøjskolen i Århus: 8730 2600 / 2121 2644