Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/01-11   -   Pressemeddelelse

Mobilen bliver din nye løbecoach

Slut med at taste ruter ind på computeren og bøvle med kort og GPS på løbeturen. Nu kan du tale til din telefon, og den kan tale til dig. En ny app forvandler din telefon til personlig løbecoach.

"Løb fem kilometer i retning mod syd." Sådan siger du til din mobiltelefon, og den guider dig igennem din løbetur og lader dig slutte din rute hjemme igen efter præcis fem tilbagelagte kilometer. Samtidig holder den dig opdateret om din præstation undervejs.

En gruppe ingeniørstuderende har udviklet en mobilapplikation til løbere, der forventes at blive en succes på markedet for teknologisk sportsudstyr. Det er første gang, det er lykkedes at tage stemmestyring i brug til ruteplanlægning.

"Med det udstyr, der er på markedet i dag, kan du godt planlægge din løberute. Men det kræver, at du sætter dig ned og taster ind på en computer, og at du bagefter har en eller anden form for GPS med dig på turen. Med vores system slipper du for bøvlet. Her kan du tale til din telefon, og den vil automatisk generere en round trip rute af en ønsket længde," forklarer Peter Gomez fra Ingeniørhøjskolen i Århus. Sammen med to studiekammerater står han bag projektet.

Måler præstation
Den nye mobilapplikation er en gave til den voksende del af danskerne, der har taget løb til sig som seriøs motionsform.
"Mange løbere løber ofte den samme tur igen og igen - enten fordi, de kender distancen og derfor kan sammenligne resultater, eller fordi de ikke gider besværet med at finde en alternativ rute. Det kan hurtigt blive trivielt, og efterhånden som man bliver bedre, er det også vigtigt at øge distancen, "siger Peter Gomez.

Udover ruteplanlægning opsamler mobilapplikationen data om løberens position, højde, tid og aktuel fart under løbeturen. Det er desuden muligt at tilslutte en pulsmåler via bluetooth og dermed overvåge sin præstation fra start til slut.

"Du kan følge din ydeevne undervejs på turen. Det betyder, at du kan træne nøjagtig så hårdt, som du har brug for til at komme i form til for eksempel et maraton. Det kan virke enormt motiverende for mange" siger Peter Gomez.

Mobilapplikationen er baseret på stemmestyret interaktion mellem løber og enhed, og den kan derfor anvendes som en personlig løbecoach.

BAGGRUNDSOPLYSNINGER

· Det er en gruppe på tre studerende ved Ingeniørhøjskolen i Århus, der i forbindelse med deres afgangsprojekt på IKT-studiet har udviklet et softwaresystem til løbere. De udstiller deres projekt i forbindelse med Åbent Hus på Ingeniørhøjskolen i Århus d. 20. januar fra klokken 15-18. Pressen er velkommen.

· De studerende forventer at have et færdigt produkt klar til markedet inden udgangen af 2011.

· Produktet hedder Pervasive Running Guide og er indtil videre tilpasset som mobilapplikation til Android telefoner.

Relevant information

http://www.iha.dk


Pressekontakt


Firma

Ingeniørhøjskolen i Århus

, Danmark

  8730 2633
  8730 2633

http://www.iha.dk

Modtag nyheder fra Ingeniørhøjskolen i Århus på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater