21/10-11 - Pressemeddelelse

Studerende skaffer ny viden om kræfter i hjertet

Det er lykkedes for to ingeniørstuderende at måle styrken i senetrådene mellem hjerteklappen og hjertemusklen. Deres resultater giver ny viden om en af de hyppigst forekomne hjertesygdomme, og det vækker interesse blandt verdens førende kirurger.

To studerende ved Ingeniørhøjskolen i Århus kan simulere hjertesygdomme i en specialbygget maskine og for første gang måle på hjertemuskulaturens kraftpåvirkning af de senetråde, der sørger for, at hjerteklappen holder tæt og får blodet til at flyde den rigtige vej. Det er en viden, der kan bane vej for bedre behandling af patienter med hjerteklapsygdomme.

"Det er interessant, fordi vi nu kan undersøge, hvordanden reparationsteknik, lægerne anvender i dag, påvirker hjerteklapgeometrien og kraftbalancen," siger Ann Cathrine Qvist Rasmussen fra Ingeniørhøjskolen i Århus.

Utæthed i hjerteklappen mellem venstre forkammer og hovedkammerøger hjertets belastning, og det er en af de mest almindelige hjertesygdomme i den vestlige verden. Med et kirurgisk indgreb kan man rekonstruere hjerteklappen ved at indsætte et ekstra stykke væv ved en såkaldt patch-operation. I dag har lægerne dog ingen viden om, hvilke kraftændringer dette medfører. De studerende er de første i verden til at undersøge, hvordan operationsteknikkenpåvirker kraftbalancen i hjertet.

"Vi kan måle, hvordan hjertemuskulaturen påvirker mitralklappen og de senetråde, der sørger for dens ventilvirkning. Vi har undersøgt kraftbalancen i raske hjerteklapper, og efterfølgende har vi registreret de ændringer der sker, når vi gør hjerteklapperne utætte, og når vi reparerer dem igen, " siger Ann Cathrine Qvist Rasmussen.

Kan bane vej for bedre behandling
De to ingeniørstuderende har gennemført en række forsøg på grisehjerter i laboratoriet med en specialbygget maskine, der kan simulere de trykforhold, som hjerteklappen udsættes for.

"Som ingeniører ser vi hjertet som en pumpe og et lukket system med egen kraftbalance. Hvis vi kender de kræfter, der er på spil, kan vi komme nærmere en forståelse af, hvordan pumpen virker optimalt. Den viden kan vi bruge til at optimere den nuværende teknik til operation af hjerteklapper," siger Azadeh Rahmani.

Arbejdet med at måle kraftpåvirkninger i hjertet er en del af de studerendes afgangsprojekt på uddannelsen i sundhedsteknologi ved Ingeniørhøjskolen i Århus, og deres resultater vækker opmærksomhed hos både danske og internationalt førende hjertelæger.

"Vi giver adgang til en grundlæggende indsigt i de fysiologiske forhold omkring kraftpåvirkning i mitralklappen og senetrådene, og det har stor værdi for behandlingen af patienter.På sigt kan vores viden måske bruges til at udvikle nye teknikker og værktøjer til reparation af hjerteklapfejl eller til at forudsige langtidskomplikationer, som vi ikke kender i dag," siger Azadeh Rahmani.

De to studerende har i samarbejde med hjertespecialister fra blandt andet Aarhus Universitetshospital og Harvard Universitysendt resultaterne af laboratorieforsøgene til et prestigefyldt amerikansk tidsskrift, og de håber nu på at få lov til at fremlægge deres viden på en international hjertekonference til foråret.

KONTAKT
Azadeh Rahmani, studerende, Ingeniørhøjskolen i Århus: 3063 3399
Ann-Catrhine Qvist Rasmussen, studerende, Ingeniørhøjskolen i Århus: 2021 7351
Jesper Langhoff Hønge, læge, Aarhus Universitetshospital: 2966 2264
Morten Ølgaard jensen, lektor, Ingeniørhøjskolen i Århus: 4189 3233