Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/09-06   -   Pressemeddelelse

Tæt leverandørsamarbejde bag eksportfremstød

Når virksomheder arbejder tæt sammen - og i klynger som RoboCluster SupplyNet - er det muligt at masseproducere i Danmark i en fremragende kvalitet og til lavere priser end i de traditionelle lavtlønslande.

Det viser et eksempel fra Nordborg på Als, hvor en gruppe virksomheder har leveret en automatiseret produktionslinie, hvor Danfoss A/S nu producerer en ny type termostatiske ekspansionsventiler, som er konkurrencedygtig på det globale marked:

- Vi har naturligvis selv en stor know-how, og så valgte vi at trække på erfarne automatiseringseksperter og maskinproducenter i et udvidet leverandørsamarbejde, da vi skulle etablere produktionslinien, siger produktionschef, Per Grønbeck Meier, Danfoss Refrigeration & Air Conditioning Division.

Han er ikke i tvivl om, at det tætte samarbejde mellem leverandørerne har haft stor betydning for, at det er lykkedes at skabe en løsning, der kan konkurrere på det globale marked:

- Vi kræver meget af vores leverandører. At parterne i samarbejdet var i stand til at etablere den nødvendige produktionskapacitet i løbet af ca. 12 mdr. var af afgørende betydning. Derfor er vi også positive over for de netværk og kompetenceklynger, som RoboCluster SupplyNet, der understøtter det udvidede leverandørsamarbejde, siger produktionschef, Per Grønbeck Meier.

Åbne for samarbejde
En af hovedleverandørerne til produktionslinien er automatiseringsvirksomheden PJD A/S i Aarup på Fyn, der samarbejdede med både danske, tyske og svenske virksomheder om opgaven.

- Når man skal løse en kompliceret opgave som denne, er det vigtigt at kunne fokusere på egne spidskompetencer og være åben over for samarbejde med de andre leverandører, siger direktør Kurt Hesseldahl Christensen, PJD A/S.

PJD A/S er medlem af RoboCluster SupplyNet, et aktivt leverandørnetværk under robot- og automatiseringsklyngen, RoboCluster.

- I RoboCluster SupplyNet samarbejder virksomhederne om at udvikle de danske spidskompetencer på området. Jeg synes, at eksemplet fra Nordborg viser, at netop evnen til at samarbejde og muligheden for at trække på andres erfaringer kan være afgørende for om en opgave lykkes eller ej, siger projektleder Claus Risager, RoboCluster SupplyNet.

RoboCluster er et nationalt kraftcenter for robot- og automationsteknologiske løsninger med forankring på Syddansk Universitet i Odense. Netværket består af leverandører og aftagere i branchen samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner med speciale i robot- og automationsteknologi.

Læs mere om RoboCluster og RoboCluster SupplyNet på www.robocluster.dk.

Yderligere oplysninger

PJD A/S, direktør Kurt Hesseldahl Christensen, 63 43 35 00
Danfoss A/S, Per Grønbeck Meier, produktionschef, Commercial Refrigeration and Air Conditioning Controls, 74 88 22 22

Relevant information

http://www.robocluster.dk


Pressekontakt


Firma

RoboCluster
Forskerparken 10
5230 Odense m, Danmark

  6550 3652
  6550 3652

http://www.robocluster.dk

Modtag nyheder fra RoboCluster på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater