Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/08-12   -   Pressemeddelelse

Boost medarbejdernes samfundsengagement gennem sociale medier

De sociale medier kan spille en nøglerolle for samfundsansvarlige virksomheder, der ønsker at skabe engagerede medarbejdere. Tirsdag d. 4. september deler Call Me, Interface, Toothless Tiger m.fl. ud af deres succeshistorier og praktiske erfaringer.

Rekruttering og fastholdelse af ikke bare dygtige, men også engagerede medarbejdere kræver i stigende omfang, at virksomheder er i stand til at markedsføre sig som en attraktiv arbejdsplads - også selvom der er finanskrise.

I dag skal der dog mere til end en fed løncheck og materielle frynsegoder. Medarbejderne vil udvikle sig, og de vil have en mening med de mange timer, der hver dag bruges på jobbet.

Dette er én af grundene til, at virksomheder i stigende grad får øjnene op for den helt afgørende forbindelse mellem medarbejdertilfredshed og social ansvarlighed (CSR). For social ansvarlighed skaber både mening for den enkelte og værdi på bundlinjen.

Dette bakkes op af en international undersøgelse af GreenResearch, der udpeger medarbejderengagement som det vigtigste fokusområde for samfundsansvarlige virksomheder i 2012.

I den forbindelse kan sociale medier komme til og spille en afgørende rolle. Det viser sig nemlig, at mange af de programmer for medarbejderinvolvering, som rent faktisk har en effekt, ofte er centret omkring brugen af sociale medier.

Af netop den årsag har flere større virksomheder, som eksempelvis verdens største supermarkedskæde Wal-Mart og detailvirksomheden, Seventh Generation, lanceret hver deres sociale netværksites, der synliggør og involverer medarbejderne i virksomhedens arbejde med bæredygtighed på en nærværende og personlig måde.

Ligeledes har det danske mobiltelefonselskab, Call Me, med sin "Tal Ordentligt"-kampagne og sit arbejde med de sociale medier fået skabt engagerede medarbejdere og ikke mindst begejstrede kunder.

Når virksomheder som Call Me, Wal-Mart og Seventh Generation vælger at bruge ressourcer på at involvere medarbejderne, handler det ikke udelukkende om at redde verden. Det handler i høj grad også om at fremtidssikre bundlinjeresultaterne.

Mere om corporate social engagement på minikonference 4. september 2012

Tirsdag d. 4. september afholder The Social Business Club minikonferencen "Corporate social engagement through social media". Her kan du bl.a. møde mobiltelefonselskabet Call Me, verdens største tæppefabrikant Interface, social media-virksomheden Toothless Tiger og social business eksperten Tania Ellis, som vil dele ud af deres erfaringer med at skabe bundlinjeresultater gennem koblingen af medarbejderinvolvering, samfundsansvarlighed og sociale medier.

Mere information:

Flere virksomhedscases: http://csr.dk/boost-medarbejderengagementet-med-sociale-medier
GreenResearch's undersøgelse: http://shop.greenresearch.com/products/annual-sustainability-executive-survey-2012
Minikonferencen: http://www.taniaellis.com/event/miniconference/

Relevant information

http://www.taniaellis.com


Pressekontakt


Firma

The Social Business Company
Larsbjørnsstræde 13
1454 København K, Danmark

  32 14 22 95
  32 14 22 95

http://www.taniaellis.com

Modtag nyheder fra The Social Business Company på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater