Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/04-12   -   Pressemeddelelse

Aegis Media klar til opkøb

Med et flot resultat for 2011 har mediebureaugruppen Aegis Media nu "fem på stribe": Et resultat, der for femte gang overgår året før. 2012 kommer til at byde på et stålsat fokus på investeringer i digital suppleret med store ambitioner inden for social og mobile. Aegis Media er klar til endnu et opkøb.

Mediebureaugruppen Aegis Media, der består af de 6 bureauer Carat, Vizeum, Posterscope, isobar, iProspect og Promovator, og beskæftiger ca. 160 medarbejdere på kontorerne i Århus og København, har for femte år i træk leveret det bedste regnskab nogensinde i Danmark.

Omsætningen steg med 8,6 % til 1,45 mia. kr. i et år, hvor mediemarkedet ifølge DRRB steg med lige knap 8%. Dermed vandt Aegis Media marginalt lidt markedsandele. Årets resultat steg markant fra 20,0 til 25,1 mio. kr, hvilket svarer til en vækst på 25,5%.

"Årsagerne til det fantastiske resultat er de samme som sidste år; fantastiske medarbejdere, en stærk vinderkultur og en rigtig forretningsmodel, hvor vore bureauer samarbejder og bidrager til bundlinjen. Alle bureauerne, på nær Promovator, leverer tillige en flot fremgang i indtjeningen. Vi har gennem mange år haft en strategi med et stålsat fokus på at reinvestere indtjeningen i de mange nye mediekanaler, og det giver pote" siger CEO i Aegis Media, Lars Bo Jeppesen, der kalder årets resultat for meget tilfredsstillende, og fortsætter:

"Aegis Medias vækstrater på de strategiske satsningsområder var i 2011 på 51 % inden for search marketing, 36 % inden for digital, social og mobile, 68 % indenfor direct marketing og 39 % indenfor kommunikations strategisk rådgivning. Alle sammen er områder/kompetencer, som vi ikke havde i porteføljen for bare 5 år siden" fortæller direktøren.

Endvidere blev 2011 resultatet også positivt påvirket af tilgangen af de to store kunder Danske Spil og DSB, selv om helårseffekterne først spiller ind i 2012.

Sidst men ikke mindst faldt afskrivningerne på goodwill med 2,3 mio. kr. i 2011, fordi de tidligere års investeringer i opkøb er ved at være tilbagebetalt, hvilket også havde en positiv indflydelse på årsresultatet.

"Tilgangen af nye kunder kombineret med 2011-resultatet betyder, at vi igen er ved at være klar til nye opkøb i bureauverdenen. Vi har kig på en række spændende alternativer, men det er helt afgørende, at et opkøbsemne kan tilføre os noget nyt og dermed bidrage til Aegis Media visionen Reinventing the way brands are built" slutter Aegis Media's CEO Lars Bo Jeppesen.


Relevant information

http://www.aemedia.dk


Pressekontakt


Firma

Dentsu Aegis Network
Overgaden Neden Vandet 7
1414 København K, Danmark

  40 27 00 26
  40 27 00 26

http://www.dentsuaegisnetwork.com/

Modtag nyheder fra Dentsu Aegis Network på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater