07/05-13
-
Pressemeddelelse
Isobar får ny nordisk ansvarlig
Kasper Åkerlund, adm. direktør for Isobar Danmark, kan nu tilføje Head of Isobar Nordic til sit visitkort. Dermed sætter Isobar fokus på et styrket nordisk samarbejde.
Isobar ønsker at opbygge en stærk nordisk region inden for det digitale område og har derfor udnævnt den administrerende direktør for Isobar Danmark, Kasper Åkerlund, til ny nordisk ansvarlig. Dermed får han også det overordnede ansvar for det digitale reklamebureau i Norge, Sverige og Finland.
"Det er med Isobar Danmark lykkedes os at opbygge et digitalt bureau inden for en bureaugruppe, hvor vi skaber intelligente løsninger, der tilfører stor værdi for vores kunder. Nu vil vi udnytte synergieffekten og det store potentiale, der ligger på tværs af landene i Norden," forklarer Kasper Åkerlund.
Isobar har netop vundet to priser ved Danish Internet Awards for Call Mes 'Tal ordentligt'-kampagne og Norwegians nytårskampagne.
Stærkt nordisk netværk
Sammenlagt har Isobar flere end 100 medarbejdere i Danmark, Sverige, Norge og Finland, hvilket giver et stærkt netværk, der kan betjene kunder med et højt serviceniveau på tværs af de nordiske lande.
"Flere internationale virksomheder har nordiske kontorer, og selvom vi i Norden har meget tilfælles, er der også stor forskel på de enkelte lande. Så der kan vi udnytte, at vi har kompetencer i alle fire lande - blandt andet til at hjælpe danske virksomheder ud på de nordiske markeder og nordiske virksomheder ud på de globale," fortæller Kasper Åkerlund.
Om Isobar
Isobar er en del af bureaugruppen Aegis Media og er stærk repræsenteret i Danmark, Norge, Sverige og Finland med flere end 100 medarbejdere og har flere store internationale og nordiske virksomheder på kundelisten.
For yderligere oplysninger, kontakt:
Kasper Åkerlund
Head of Isobar Nordic/Adm. direktør, Isobar Danmark
Mobil: 26 13 08 77
Relevant information
http://www.aemedia.dk