Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/10-09   -   Pressemeddelelse

Mobilopkald til udlandet hver fredag for 0 kr. - resten af ugen 35 øre i minuttet til 50 lande

Fredag den 30. oktober står i udlandstelefoniens tegn, når Call me lancerer deres nye koncept Call Jorden Rundt; der er mobilopkald til hele verden for 0 kr.. Hver fredag er det nu muligt at ringe fra mobilen til veninden i Australien, farmor i Sverige eller værtsfamilien fra udvekslingsåret for 0 kr. Resten af ugens dage har Call me reduceret de faste priser på udlandstelefoni kraftigt på alle abonnementer startende fra mandag d. 26.oktober. Call Jorden Rundt gælder til og med 31. marts 2010. Herefter gælder stadig de faste lave minutpriser på udenlandsopkald.

Call me gør op med dyre mobilpriser på udlandssamtaler - og gør det både billigt og nemt at ringe til udlandet. Ud over udlandstelefoni hver fredag for 0 kr., har Call me barberet gevaldigt meget af prisen på de udenlandske samtaler de øvrige ugedage, hvilket bl.a. betyder, at både alle Call me's eksisterende samt nye mobilabonnementkunder nu kan ringe til 50 lande, bl.a. USA, Tyrkiet og Tyskland for blot 35 øre i minuttet. Den billige udlandstelefoni koster ikke Call me's kunder mere, men er en ekstra service. Yderligere har Call me fjernet opkaldsafgiften på alle udenlandssamtaler, hvilket giver mobilselskabet førertrøjen som absolut billigste danske abonnementsudbyder af udlandstelefoni.

Mindre verden kræver mindre priser
Adm. dir. hos Call me, Søren Abildgaard, siger om den aggressive prisstrategi: "Hos Call me ønsker vi at sammensætte vores abonnementer, så de dækker vores kunders behov. Vi oplever et behov hos vores kunder, som i stigende grad ønsker at være forbundet med verden uden for Danmarks grænser. Mobilitet og mobiltelefoni hænger tæt sammen - vi bevæger os over landegrænser og bosætter os i udlandet, men vi ønsker stadig at være tæt på venner og familie og det kan vi gennem mobilen. At holde kontakt har tidligere været en bekostelig affære, men det gør Call me's nye lave priser på udlandstelefoni nu op med."

Call me nøjes ikke med at sætte nye prisstandarder for de store mobiludbyderes
udlandstelefoni. De nye priser kan også konkurrere med udbyderne af taletidskort målrettet udenlandske samtaler. Da også Call me's indlandspriser er yderst konkurrencedygtige, får kunderne den fulde pakke bestående af optimal samtalekvalitet, intet besvær med at skifte mellem flere SIM-kort, intet bøvl med downloads af besværlige mobilapplikationer og den ultimative mobilitet, da man ikke længere er lænket til computeren i brugen af Skype eller lignende PC afhængige tjenester, når man vil holde kontakt med familie og venner i udlandet.

Call me udenlandstelefoni-fakta
· Call Jorden Rundt* er mobilopkald fra Danmark til udlandet for 0 kr. på fredage og lanceres fredag d. 30. oktober. Det gælder for alle Call me mobilabonnementskunder. Gælder ikke for taletidskunder.
· Nye priser på udlandstelefoni hos Call me betyder betydelige besparelser for eksisterende kunder samt alle nye kunder
· Den generelle billige udlandstelefoni er en fordel, der gælder for alle Call me mobilkunder. Både privatabonnement, erhvervsabonnement og taletidskunder.
· Call me tilbyder bl.a., at man kan ringe til 50 lande for 35 øre i minuttet, bl. a. USA, Tyrkiet, England, Thailand, Kina, Irak og Brasilien.
· Call me har fjernet opkaldsafgiften for alle opkald til udlandet.
· Call me's mobilkunder kan let finde prisen på et udlandsopkald fra deres mobiltelefon ved at sætte et link ind i browseren på deres mobil: http://mobil.callme.dk.

Priseksempler på Call me's udlandstelefoni

· Louise sparer masser af penge: Hun har et abonnement hos Call me og ringer hver uge til sin bedste venindes amerikanske mobil, der er udstationeret ét år i New York, samtalerne varer i gennemsnit 25 minutter. Før skulle Louise af med 788 kr. hver måned for at sludre med sin bedste veninde. Nu kan hun vente med at ringe til om fredagen og sparer derfor ca. 788 kr. pr. måned (for fem måneder ca. 3.940 kr.). Beløbet Louise sparer, vil kunne købe hende en t/r billet til New York.

· Christian er taget til Brasilien i forbindelse med sine studier for at gå på universitet i Rio de Janeiro. Christians far har undersøgt flere forskellige mobilselskabers udlandspriser på mobilopkald til mobil og fandt frem til, at gennemsnitsprisen** pr. minut er 9,45 kr. + opkaldsafgift (gns. 25 øre). Hvis han skifter til et abonnement hos Call me, kan han nøjes med at betale 1,80 kr. pr. minut og slipper samtidig for opkaldsafgift. Samlet månedlig besparelse ved 20 min. pr. uge er 650 kr. Hvis Christians far ringer til Christian om fredagen, hvor det er gratis, bliver besparelsen endnu større.

* Call Jorden Rundt gælder opkald fra Danmark til udlandet, og ikke opkald foretaget i udlandet med Call me mobilabonnement.
** Gennemsnitprisen er beregnet ud fra flg. mobilselskabers listepriser: Onfone, Lebara, One Mobile, TDC, Telia, Telenor, 3, Telmore og CBB

Relevant information

http://www.callme.dk


Pressekontakt


Firma

Call Me
Holmbladsgade 133
2300 København S, Danmark

  26 800 832
  26 800 832

http://www.callme.dk/

Modtag nyheder fra Call Me på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire