Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/05-11   -   Pressemeddelelse

Codan og Coop indgår strategisk samarbejde

Danmarks tredjestørste forsikringsselskab, Codan, har netop indgået et strategisk samarbejde med landets største detailvirksomhed, Coop. Gennem samarbejdet får Codan adgang til at tilbyde privatforsikringer til FDB's knap 1 mio. medlemmer, der er tilmeldt fordelsprogrammet CoopPlus, mens Coop kan tilbyde sine kunder fordelagtige forsikringsprodukter.

Samarbejdet realiseres gennem CoopPlus, der er detailvirksomhedens fordelsprogram målrettet medlemmer af foreningen FDB, der ejer Coop Danmark.

Her får Codan mulighed for at målrette produkterne husforsikring, indboforsikring, ulykkesforsikring og bilforsikring til de knap 1 mio. danskere.

"Aftalen giver os mulighed for at tilbyde medlemmer, der er tilmeldt CoopPlus, et skræddersyet tilbud på deres forsikringer. Dermed får vi mulighed for yderligere at segmentere vores tilbud til nye og eksisterende kunder", siger Affinity Direktør Otto Thind, der er ansvarlig for Codans Partnerskaber.

Hvert køb af forsikringerne Hus, Indbo, Ulykke og Bil hos Codan udløser ekstra PlusPoint til de medlemmer, der er med i CoopPlus. PlusPointene kan sidenhen omsættes til nye varer som fx elektronik, vin, legetøj mv. Ligeledes kan medlemmerne opnå bonus op til 20 procent ved køb af forsikringer og ved ingen skader.

"Vi ønsker hele tiden at udvikle CoopPlus, så medlemmerne får flere og flere fordele, der øger værdien af deres medlemskab af FDB. Samarbejdet med Codan er et stærkt tilbud, hvor man opsparer PlusPoint oveni købet af forsikringer af god kvalitet," siger Kim Fürstling, der er salgs- og partnerchef hos Coop.

Om Codan Forsikring A/S

Codan Forsikring er Danmarks tredjestørste forsikringsselskab og har knap 340.000 danske husstande og godt 50.000 små og store virksomheder som kunder.

Codan Forsikring er en del af Codan-koncernen, der bl.a. ejer det svenske forsikringsselskab Trygg-Hansa. Codan-koncernen er i dag 100 % ejet af den britiske forsikringskoncern RSA. Dermed er Codan en del af et af verdens største forsikringsselskaber med ca. 20 millioner kunder

Om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S er Danmarks største detailhandelsvirksomhed, som driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen og Nettorvet samt datterselskaberne Fakta A/S og Irma A/S.

Coop Danmark har sammen med de selvstændige brugsforeninger en årlig omsætning på cirka 50 milliarder kr. og 35.000 medarbejdere.

Coop Danmark ejes af FDB.


Relevant information

http://www1.codan.dk/forsikringer-privat/page


Pressekontakt


Firma

Codan Forsikring A/S
Gammel Kongevej 60
1790 København V, Danmark

  33 55 24 84
  33 55 24 84

http://www.codan.dk

Modtag nyheder fra Codan Forsikring A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire