Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/06-11   -   Pressemeddelelse

Husk at tjekke rejseforsikringen

Ny undersøgelse fra Codan Forsikring viser, at 62 pct. af danskerne har planlagt at tegne en separat rejseforsikring, når de skal ud på længerevarende rejser. Men husk at tjekke om du er dækket ind i forvejen via dit forsikringsselskab eller via mastercard, lyder rådet fra Codan.

Hvert år pakker danskerne tasker og kufferter og tager familien med ud i sommeren for at mærke sandet mellem tæerne og solen bage ned på glade, solbrændte børn. Men selv et lille uheld kan forvandle drømmerejsen til et mareridt. Hvis man er langt væk hjemmefra, kan situationen blive yderligere problematisk, hvis man ikke er ordentligt forsikret på rejsen.

Derfor forudser 62 % af danskerne, ifølge en nylig undersøgelse fra Codan Forsikring, at de vil sikre sig selv og deres familie, når sommeren banker på. Men husk at tjekke om du er forsikret i forvejen via din indboforsikring eller via kreditkort som fx mastercard, lyder det fra Codan.

"Hos Codan er rejseforsikring en automatisk del af indboforsikringen, hvorimod man hos mange andre selskaber typisk skal vælge den til. Men det ændrer ikke på, at man kan komme til at overforsikre sig, hvilket ikke giver mening", siger Lotte Schartau, produktekspert hos Codan Forsikring.

På en almindelig ferierejse på under 60 dage er dækningen nemlig den samme i mange indboforsikringer, som den er i specifikke rejseforsikringer. Derfor giver det rigtig god mening at tjekke forsikringerne, inden man tegner en ny rejseforsikring.

Gennemse policer og betingelser

Det er ikke nok alene at tjekke, om man har en automatisk rejseforsikring gennem sin indboforsikring eller har valgt det til, men glemt det. Man skal også tjekke policen og betingelserne.

"Det kan godt betale sig at gennemse policer og betingelser på sine eksisterende forsikringer" for så undgår man at købe for meget eller forkert ind, da der er forskel på policer og betingelser. Fx er man med en indboforsikring fra Codan automatisk dækket ind via en 'verdensrejseforsikring', som omfatter private rejser i hele verden og syge- eller hjemtransport, hvis uheldet er ude. Men man skal selv tænke på en eventuel afbestillingsforsikring", afslutter Lotte Schartau.

Undersøgelsen er lavet af YouGov Zapera for forsikringsselskabet Codan blandt 1009 danskere i alderen 18-64 år.

Relevant information

http://www1.codan.dk/forsikringer-privat/page


Pressekontakt


Firma

Codan Forsikring A/S
Gammel Kongevej 60
1790 København V, Danmark

  33 55 24 84
  33 55 24 84

http://www.codan.dk

Modtag nyheder fra Codan Forsikring A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire