Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/07-11   -   Pressemeddelelse

Pak bilen ordentligt og undgå uheld

Der har ringet ud til børnenes skoleferie, og for mange familier betyder det bilferie rundt i Danmark eller sydpå. Men den længeventede ferie kan ende galt, hvis man ikke får pakket bilen ordentligt.

Højsæsonen for bilferie nærmer sig. Bilerne pakkes med bagage til mange ugers ferie og vejene bliver de kommende uger fyldt med ferieglade familier på vej ud i sommerlandet. Men kombinationen af tunge biler på proppede veje giver øget risiko for uheld, og alt for få tænker over den øgede risiko, der kan ødelægge den ellers gode feriestemning:

- Når bilens ruder er dækket, og bilens vægt ligeledes er øget af meget bagage, bliver kørslen mere slingrende og bremsevenen dårligere, fortæller Torben Nygaard, ansvarlig for bilskader hos Codan Forsikring og opfordrer derfor folk til at tjekke bl.a. lufttryk og udsyn inden man tager af sted mod feriedestinationen.

Minimer risikoen for uheld
Udover at tjekke bilens lufttryk og andre praktiske ting som vand, olie osv. er det afgørende, at man får pakket bilen rigtigt:

Man kan minimere risikoen for ulykker, hvis man pakker bilen rigtigt. Det gør man bl.a. ved at placere den tunge bagage tæt på bilens sider og rygstøtte. På den måde undgår man, at lasten slår igennem bagsædet ved en ulykke, siger Torben Nygaard.

Mange børnefamilier har desuden kabinen fyldt op med legetøj, vand og andre løse genstande for at gøre turen så nem og behagelig som mulig for familiens yngste medlemmer, men det skal man passe på med, siger Torben Nygaard:

- Løse genstande i bilen, som for eksempel legetøjet til barnet på bagsædet, kan ved et sammenstød opføre sig, som fik man en stor sten i hovedet. Et godt råd er, at fastgøre løs bagage bl.a. ved at anvende lastnet eller lastgitter mellem bagage og bagsæde, siger Torben Nygaard, som råder til, at mindske mængden af løse genstande i bilen, selvom det kan være fristende på en lang køretur.

Codans 8 rejsetips til sikker bilferie
- Pak tung bagage nær bilens sider og rygstøtte lige foran eller over bagakslen.
- Fastgør løs bagage og anvend altid lastnet eller lastgitter mellem bagage og bagsæde.
- Hav styr på den maksimale tilladte vægt på last i din bil.
- Husk at både passagerer (ikke føreren) og bagage skal regnes med i den tilladte vægt på last på din bil.
- Husk at en forkert læsset bil påvirker din sikkerhed ganske dramatisk ved dårligt føre.
- Prøvepak bilen, hvis der er tid og mulighed for det.
- Hold mange pauser. Lad være med at køre mere end max. 2 timer uden minimum 10 minutters pause
- Kør evt. om natten, hvor børnene sover og trafikken på vejene er mindre end i dagtimerne.

Relevant information

http://www1.codan.dk


Pressekontakt


Firma

Codan Forsikring A/S
Gammel Kongevej 60
1790 København V, Danmark

  33 55 24 84
  33 55 24 84

http://www.codan.dk

Modtag nyheder fra Codan Forsikring A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire