Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/09-11   -   Pressemeddelelse

Codan og Dansk Limousine Forening indgår strategisk samarbejde

Forsikringsselskabet Codan har netop indgået et strategisk samarbejde med Dansk Limousine Forening (DLF), der er Danmarks største raceforening indenfor kødkvæg. Gennem samarbejdet får DLF mulighed for at tilbyde sine kunder fordelagtige forsikringsprodukter, mens Codan får mulighed for at øge sin portefølje af små og mellemstore landbrugskunder.

Igennem samarbejdet der netop er trådt i kraft, får Dansk Limousine Forening mulighed for at tilbyde sine medlemmer, der tæller 750 limousinekvægavlere, branchespecifikke forsikringsløsninger på særlig fordelagtige vilkår.

Medlemmerne har mulighed for at tegne forsikringer, der omfatter landbrugsløsøre, livsforsikring for enkeltdyr, og som tilvalg kan man vælge at få dækket sin gårdbutik. Der er også mulighed for at opnå rabat og bonus gennem kernekundefordele, hvis man samler sine private og erhvervsforsikringer hos Codan.

Hos Dansk Limousine Forening er man vældig tilfreds med aftalen:

"Vi ønsker hele tiden at tilbyde vores medlemmer fordele, der øger værdien af deres medlemskab af Dansk Limousine Forening", siger Søren Grunnet, der er formand for Dansk Limousine Forening og tilføjer:

"Samarbejdet med Codan er et stærkt tilbud, hvor vores medlemmer kan købe forsikringer af god kvalitet med branchespecifikke fordele. Vi håber, at vores medlemmer vil benytte sig af forsikringsordningen, således at vi fremadrettet kan opnå endnu bedre fordele i foreningen".

Også hos Codan vækker aftalen stor glæde:

"Aftalen giver os mulighed for at tilbyde Dansk Limousine Forenings medlemmer et skræddersyet tilbud på deres forsikringer. Små og mellemstore landbrugskunder er et område, hvor vi meget gerne vil udvide vores portefølje, og det håber vi denne aftale kan medvirke til", siger Martin Warming Hviid, der er aftaleansvarlig hos Codan Forsikring.

Fakta om aftalen:

- De medlemmer hos Dansk Limousine Forening, der allerede har tegnet forsikringer hos Codan kan overgå til de nye vilkår ved at tage fat i DLF eller Codan

- Deltagelse i aftalen er frivillig for Dansk Limousine Forenings medlemmer
Forsikringsproduktet landbrugsløsøre kan for eksempel omfatte:

- Udvidet transportdækning, der også dækker transport, der foretages af andre end forsikringstageren og vedkommendes ansatte.

- Gårdbutik og ulykkesdækning af kvægbesætning

- Forsikringsproduktet kvæg- og enkeltdyr omfatter:

- Livdækning, der også dækker dyret under dyrskue, alvstjeneste og anden udstationering i Danmark.

- DLF medlemmer har mulighed for at opnå rabat og bonus ved at samle deres erhvervs- og privatforsikringer hos Codan.

For yderligere oplysning kontakt:

Dansk Limousine Forening
Søren Grunnet
Formand
Telefon: 22 33 62 12

Om Dansk Limousine Forening
DLF er en forening, der varetager Limousineavlens og Limousineavlernes interesser. Dansk Limousine forening blev etableret i 1971, og tæller i dag 750 medlemmer. Medlemmerne er Limousinekvægavlere og ca. 90 procent af medlemsvirksomhederne drives som deltidslandbrug.

Relevant information

http://www.codan.dk/


Pressekontakt


Firma

Codan Forsikring A/S
Gammel Kongevej 60
1790 København V, Danmark

  33 55 24 84
  33 55 24 84

http://www.codan.dk

Modtag nyheder fra Codan Forsikring A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater