Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/10-11   -   Pressemeddelelse

Kæden hoppet af for cykeltyverier

August og september har de seneste år været højsæson for stjålne cykler. Men tal fra både Danmarks statistik* og Codan viser, at der er sket et fald i antallet af cykeltyverier. Tallene fra Codan viser, at der er sket et fald på 12 procent fra august/september 2009 til 2010, og ifølge tal fra andet kvartal i 2011 ser tendensen ud til at fortsætte.

Der kan være flere grunde til faldet af cykeltyverier; bl.a. en øget politiindsats på området. Samtidig vurderer Henrik Bundgaard fra Codan Forsikring, at folk er blevet bedre til at passe på deres cykler:

- "Det er jo rigtig positivt, at vi ser et fald i antallet af cykeltyverier. Vi oplever, at folk generelt set køber dyrere cykler, end de gjorde tidligere. De dyre cykler frister selvfølgelig i højere grad cykeltyvene, men meget tyder på, at cykelejerne af samme grund også er blevet bedre til at sikre dem via f.eks. ekstra låse," siger Henrik Bundgaard, skadechef for hus- og familieforsikring i Codan Forsikring.

Dobbelt uheld
Man skal dog fortsat passe på den tohjulede, da den stadig er i høj kurs blandt tyveknægte. 25 procent har bl.a. oplevet at få stjålet deres cykel mere end én gang**:

- "Selvom tallet er faldet, er der stadig god grund til at passe på sin cykel. For rigtig mange, især yngre mennesker, er det deres vigtigste transportmiddel og en nødvendig del af hverdagen. Så uanset cyklens værdi er det en god ide at passe på den", slutter Henrik Bundgaard.

Codans forebyggende råd til at undgå cykeltyveri:

- Lås cyklen med en wirelås rundt om et cykelstativ eller lign.
- Anvend godkendte låse. To låse forlænger tiden, tyven skal bruge på at stjæle cyklen
- Parkér ikke cyklen på strækninger, hvor mange mennesker færdes ved nattetid
- Hvis muligt parkér cyklen inde i en port i stedet for uden for porten
- En meget dyr cykel bør man lade stå derhjemme, hvis man skal ud på weekendaftener

Cykeltyverier har været et kraftigt stigende problem i Danmark, der i 2009 kostede forsikringsbranchen mere end 217 mio. kr. I 2010 faldt tallet dog en smule, og der blev udbetalt erstatninger for cykeltyveri for lidt over 205 mio. kr. Kilde: Forsikring og Pension.

*Ifølge Danmarks Statistik faldt antallet af anmeldelser fra 79.272 i 2009 til 71.736 i 2010. Kilde Danmarks Statistik.

** Undersøgelsen er foretaget af YouGov blandt 1.009 danskere i alderen 18-64 år i foråret 2011.

Relevant information

http://www.codan.dk


Pressekontakt


Firma

Codan Forsikring A/S
Gammel Kongevej 60
1790 København V, Danmark

  33 55 24 84
  33 55 24 84

http://www.codan.dk

Modtag nyheder fra Codan Forsikring A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater