Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/02-12   -   Pressemeddelelse

Codan og Trygg-Hansa udnævner ny COO

Codan A/S og Trygg-Hansa Försäkring AB har udnævnt Niels Mortensen, 46, til ny COO.

Niels Mortensen kommer fra en stilling som vicedirektør hos Alka, hvor han var ansvarlig for salg, skade, IT & strategi. Han er jurist, uddannet fra Københavns Universitet og har omfattende erfaring fra forsikringsbranchen med et antal seniorposter i blandt andet Alka, Skandia og Danica. Niels Mortensen erstatter Joakim Landholm, som har forladt virksomheden efter 4 år.

- Jeg er meget glad for at kunne byde velkommen til Niels i vores ledelsesteam. Kundefokus er et gennemgående tema i hans karriere, og Niels får en vigtig rolle med at udvikle vores virksomhed til at blive endnu mere kundeorienteret. Jeg ser virkelig frem til at arbejde sammen med ham, siger Mike Holliday-Williams, CEO for Codan A/S og Trygg-Hansa Försäkring AB.

- Det bliver spændende at få en skandinavisk rolle i en førende forsikringsvirksomhed med mange stærke brands. Jeg håber, at mine tidligere erfaringer med at arbejde med kundetilfredshed kan bidrage til virksomhedens fortsatte udvikling, siger Niels Mortensen.

Niels Mortensen tiltræder stillingen per 1. juni 2012.

Om Codan
Codan er en af Skandinaviens største forsikringskoncerner og tilbyder skadeforsikringer til både privat- og erhvervskunder i henholdsvis Danmark, Sverige og Norge samt erhvervskunder inden for marine i Finland. Forsikringerne tilbydes primært gennem nationale varemærker som Codan i Danmark og Trygg-Hansa i Sverige, men drives af en nordisk organisation, der er tæt forankret i den globale forsikringskoncern RSA.

Codan-koncernen er 100 % ejet af RSA og dermed er Codan i dag en vigtig hjørnesten i en international forsikringskoncern med kunder i mere end 130 lande. RSA har mere end 22.000 medarbejdere fordelt på 34 lande rundt om i verdenen.

Relevant information

http://www.codan.dk


Pressekontakt


Firma

Codan Forsikring A/S
Gammel Kongevej 60
1790 København V, Danmark

  33 55 24 84
  33 55 24 84

http://www.codan.dk

Modtag nyheder fra Codan Forsikring A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater