28/05-13
-
Pressemeddelelse
Indbrudsforebyggelse betaler sig på forsikringen
En undersøgelse fra Codan Forsikring viser, at tre ud af fire danskere ikke har fået indbrudssikret deres vinduer, selvom vinduer og terrassedøre er blandt tyvenes foretrukne adgangsveje. Codan tilbyder nu 20 % rabat på indbodækningen til kunder, der installerer vinduessikring fra firmaet Lindrucker. Installerer man samtidig en tyverialarm, giver Codan 30 % rabat på indbodækningen.
I 2011 blev der begået 45.173 indbrud i Danmark. Det svarer til fem indbrud i timen, hvilket er fire gange flere indbrud per indbygger sammenlignet med Sverige og seks gange flere sammenlignet med Tyskland. Ifølge politiet skyldes Danmarks bundplacering i de europæiske indbrudsstatistikker, at vi til en vis grad ikke er dygtige nok til at sikre vores boliger. Og at det skulle være tilfældet, bekræftes langt hen ad vejen af en undersøgelse fra Codan.
Således viser undersøgelsen, at det er færre end hver anden dansker (43 %), der synes, at deres hjem er godt sikret imod indbrud. Desuden fremgår det af undersøgelsen, at kun hver femte hjem (20 %) er udstyret med en tyverialarm, og at selvom indbrudstyvene i 75 % af tilfældene kommer ind via vinduer og terrassedøre*, så har tre ud af fire danskere (73 %) ikke overvejet at tyverisikre netop vinduerne.
"Vores undersøgelse peger på, at der er et klart potentiale for bedre sikring af boligens vinduer - og det potentiale vil vi gerne hjælpe vores kunder med at indfri. Derfor giver vi nu et markant afslag på indbodækningen til kunder, der indbrudssikrer deres hjem ved at installere et nyudviklet låsesystem til vinduer," siger Marianne Dahl Steensen, direktør for privatkunder i Codan.
Konkret har Codan indgået et partnerskab med firmaet Lindrucker, der i samarbejde med bl.a. designere, politiet og sikringskonsulenter har udviklet en ny vindueslås til vinduer og terrassedøre. Vindueslåsene fra Lindrucker består af et låsesystem, som er boltet i vinduets ramme og karm. Låsen sikrer, at man ikke kan åbne vinduerne - hverken når man, bryder ind med koben, knuser ruder og løfter haspen, eller når man skruer eller fjerner listerne på ydersiden af vinduet.
Køber man en indboforsikring hos Codan, får man nu 20 % rabat på indbodækningen på indboforsikringen, hvis man installerer en vinduessikring fra Lindrucker. Man får samtidig 20 % rabat på produkterne fra Lindrucker.
Installerer man samtidig en forsikringsgodkendt tyverialarm i hjemmet giver Codan samlet 30 % i rabat på indbodækningen på indboforsikringen.
Fakta om tilbuddet:
·Køber, eller har man en indboforsikring hos Codan, får man 20 % rabat på indbodækningen på indboforsikringen, hvis man installerer vinduessikring fra Lindrucker
·Man får samtidig 20 % rabat på selve produkterne fra Lindrucker samt en lav pris på installation af løsningen. Det betyder konkret, at man kan få løsningen installeret til 375 kroner eksl. moms i timen. En låsesmed vil kunne installere mellem 3 - 5 vindueslåse i timen
·Desuden får man ved køb af løsningen et gratis sikkerhedstjek med yderligere anbefalinger til sikring af boligen. Vælger man at tilkøbe yderligere sikringsprodukter, får man 10 % rabat på disse køb
·Vindueslåsene fra Lindrucker lever, som den eneste lås på markedet, op til den europæiske standard EN 1627, Annex B klasse 3.
Læs mere om tilbuddet her: www.codan.dk/lindrucker
Udvalgte resultater fra Codans undersøgelse:
- Under halvdelen af danskerne synes, deres hjem er godt sikret imod indbrud (43 %)
- Næsten 80 % har ikke en tyverialarm
- Hver tredje dansker (33 %) overvejer at sikre hjemmet bedre mod indbrud
- 73 % har ikke overvejet at indbrudssikre deres vinduer - selvom tyvene bruger vinduerne i højere grad, end danskerne tror
Codans undersøgelse er gennemført af survey-virksomheden YouGov blandt i alt 1008 danskere primo januar 2013.
Tal fra Forsikring & Pension
For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Codan Forsikring A/S
Kia Pedersen, kommunikationskonsulent
Tlf.: 33 55 58 76, mobil: 30 37 85 2
E-mail: kip@codan.dk
Om Codan Forsikring A/S
Codan Forsikring er Danmarks tredjestørste forsikringsselskab og har knap 340.000 danske husstande og godt 50.000 små og store virksomheder som kunder. Codan Forsikring er en del af Codan-koncernen, der bl.a. ejer det svenske forsikringsselskab Trygg-Hansa. Codan-koncernen er i dag 100 % ejet af den britiske forsikringskoncern RSA. Dermed er Codan en del af et af verdens største forsikringsselskaber med ca. 17 millioner kunder og 23.000 medarbejdere. Læs mere om Codan på www.codan.dk. Følg os på Facebook www.facebook.com/codanforsikring eller LinkedIn www.linkedin.com/company/codan-forsikring
Relevant information
http://www.codan.dk
Firma
Codan Forsikring A/S
Gammel Kongevej 60
1790 København V,
Danmark
33 55 24 84
33 55 24 84
http://www.codan.dk