Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/08-13   -   Pressemeddelelse

Codan-koncernens halvårsregnskab viser fortsat lønsomhed trods storskader

Codan-koncernens (Codan Forsikring A/S og Trygg-Hansa Försäkringsaktiebolag (publ)) halvårsresultat for de første seks måneder af 2013 viser:

· Nettopræmierne lå stabilt på 1.118 mio. GBP (9.805 mio. DKK) med vækst i Sverige og Norge modvejet af en reduktion i Danmark, hvor vi fortsat fokuserer på at forbedre lønsomheden
· Underwriting-resultatet reduceret til 98 mio. GBP (859 mio. DKK) grundet storskader i Erhverv
· Combined operating ratio på 87,7%*

Væksten på 2% i Sverige var drevet af Hus- og indbo samt Syge-/ulykkesforsikring mens Motor og Erhverv forblev uændret. Væksten i Norge på 12% var drevet af stærk vækst i Care, såvel som god vækst på 8% i Privat drevet af Hus- og indbo samt Motor. I Danmark prioriterer vi fortsat lønsomhed, og har gennem første halvår gennemført målrettede præmiestigninger og opretholdt vores disciplin indenfor risikoselektion - særligt i Privat. Som følge heraf faldt nettopræmierne i Danmark med 4% i fast valuta.

Det skandinaviske underwriting-resultat på 98 mio. GBP (859 mio. DKK) blev påvirket af et usædvanligt storskadeniveau, der var 44 mio. GBP (386 mio. DKK) højere end første halvår 2012. Som følge heraf blev Combined operating ratio på 87,7%. Inklusiv investeringsafkastet på 42 mio. GBP (368 mio. DKK) blev forsikrings- og investeringsresultatet på 140 mio. GBP (1.228 mio. GBP).

Privat
Privat i Skandinavien leverede stærk lønsomhed med et underwriting-resultat på 123 mio. GBP (1.079 mio. DKK), hvilket er en stigning på 15% i fast valuta. Det afspejler en stærkere præstation i Privat Danmark som følge af milde vejrskader og en forbedring af den underliggende skadeprocent. Sverige fortsætter med at præstere stærkt med en forøgelse af underwriting-resultatet på 6%.

Erhverv
Erhverv i Skandinavien leverede et underwriting-tab på 25 mio. GBP (219 mio. DKK) i første halvår. Det skyldes et usædvanligt antal storskader, særligt indenfor Renewable (vedvarende energi) og Brand i Sverige samt en enkelt betydelig storskade i Marine. Indenfor Brand har vi set en række urelaterede brand-storskader mens Renewable blev ramt af en række skader indenfor offshore-vind.

"Jeg er overordnet set tilfreds med halvårsresultatet for 2013, hvor vi forbedrer lønsomhedsbalancen i Skandinavien. Vi er fortsat engagerede i at levere stærk lønsomhed i Sverige, forbedre lønsomheden i Danmark samt fokuserede på vækst i Norge. Vi gør fremskridt med vores kundeinitiativer og strategiske dagsorden i et hårdt marked, og forventer som følge heraf at vokse på niveau med markedet i Sverige og Danmark, mens vi opbygger markedsandele i Norge," siger Mike Holliday-Williams, CEO for Codan-koncernen.

* i henhold til britisk anvendelse af internationale regnskabsstandarder (IFRS)
· Underwriting-resultatet består af nettopræmieindtægter minus erstatninger og omkostninger.
· Combined operating ratio er summen af nettoerstatningsprocenten (opgjort i forhold til optjent præmie) og nettoomkostningsprocenten (opgjort i forhold til tegnet præmie).

###

Om Codan
Codan Forsikring er Danmarks tredjestørste forsikringsselskab og har knap 340.000 danske husstande og godt 50.000 små og store virksomheder som kunder. Codan Forsikring er en del af Codan-koncernen, der bl.a. ejer det svenske forsikringsselskab Trygg-Hansa. Codan-koncernen er i dag 100 % ejet af den britiske forsikringskoncern RSA. Dermed er Codan en del af et af verdens største forsikringsselskaber med ca. 17 millioner kunder og 23.000 medarbejdere.

Relevant information

http://www.codan.dk


Pressekontakt


Firma

Codan Forsikring A/S
Gammel Kongevej 60
1790 København V, Danmark

  33 55 24 84
  33 55 24 84

http://www.codan.dk

Modtag nyheder fra Codan Forsikring A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater