Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/11-12   -   Pressemeddelelse

Facebook-vinder tager rejserevanche

Sidste år satte alvorlig sygdom en stopper for Sines planlagte ferie med veninderne. Nu har hun vundet Falk Lauritsen Rejsers store jubilæumskonkurrence og kan tage kæresten med til Kreta.
En uges ophold i lækker ferielejlighed på Kreta.

Det var præmien, som var på højkant, da mere end 22.000 Facebook-brugere i oktober måned deltog i Falk Lauritsen Rejsers store jubilæumskonkurrence. En konkurrence der markerede, at det er 45 år siden familien Falk Lauritsen begyndte at sende gæster på charterferie sydpå. Den heldige vinder blev Sine Kongsgaard Jensen, der er 30 år og fra Viborg. Og præmien falder på et tørt sted.

Sclerose satte stopper for ferieplaner
Sidste år gik Sine nemlig glip af en planlagt rejse med veninderne, da hun forinden fik konstateret sclerose, fortæller hun. Men nu er hun indstillet på at tage revanche.

"Jeg glæder mig til både at opleve den græske kultur og se de gamle bydele og mindesmærker, men jeg ser også frem til bare at slappe, læse en god bog og høre bølgerne slå ind mod land", fortæller en glad Sine, der ikke tidligere har været i Grækenland. Med sig på rejsen til Kreta tager Sine sin kæreste.

En glad direktør
For Falk Lauritsen Rejsers direktør har det været en glædelig overraskelse, at så mange mennesker har deltaget i jubilæumskonkurrencen:

"Jeg er ovenud tilfreds. At mere end 22.000 mennesker har haft lyst til at gætte med i løbet af de uger konkurrencen har varet, overstiger mine største forventninger", udtaler Søren Falk Lauritsen og tilføjer:

"Jeg under bestemt alle konkurrencedeltagerne en tur til Kreta, men nu hvor Sine var så uheldig sidste år, kan man vel nærmest tale om en højere retfærdighed, at det netop blev hende, der trak det længste strå", siger Søren Falk Lauritsen.

For yderligere informationer kontakt Søren Falk Lauritsen på 2128 5433


Relevant information

http://www.falklauritsen.dk


Pressekontakt


Firma

Falk Lauritsen Rejser A/S
Søndergade 10 -14
7400 Herning, Danmark

  40450486
  40450486

http://www.falklauritsen.dk

Modtag nyheder fra Falk Lauritsen Rejser A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire