22/03-13
-
Pressemeddelelse
Danskerne valfarter til varme og sydens sol i påsken
Rædselsfuldt vejr og rejselyst har skabt stor efterspørgsel på påskerejser, men de fleste pladser er for længst blevet solgt. De danske vejrudsigter tegner ikke bedre foreløbig, men mulighederne for en rejse sydpå er til gengæld større, hvis man kigger en måned frem, fortæller Falk Lauritsen Rejser.
Lyder 25 grader i Sharm el Sheikh eller 20 grader i Las Palmas som et behageligt scenarie, så kan man måske godt ærgre sig lidt over, at man ikke har fået sikret sig en billet sydpå i påsken.
Efter en lang vinter og et forår der endnu lader vente på sig, har mange danskere for længst købt sig en plads under solen i den forestående helligdagsferie.
"Vi har mærket en enorm efterspørgsel på påskerejser den seneste uges tid. Vores gæster bestiller dog ofte ferien til højtiderne i god tid for at være sikre på at få plads, så lige nu er vi nødt til at skuffe de mange, der godt kunne tænke sig at bytte sne og nattefrost ud med sol og tocifrede varmegrader", fortæller direktør Søren Falk Lauritsen.
Gode tilbud på april-rejser
Bortset fra 2-3 pladser er alt udsolgt i påskeugen. Har man mulighed for at rejse 29. marts, tage et par fridage i forlængelse af 2. påskedag eller forlænge påskeferien ind i april måned er der dog fortsat pladser tilbage til to ugers rejser, oplyser Falk Lauritsen Rejses direktør:
"Endnu bedre ser det ud, hvis man ser lidt længere frem i tiden. Hører man til de heldige, der stadig har ferie til gode i indeværende ferieår og kan man rejse i weekenden efter påske, er der mulighed for at tage hul på både forår og badesæson med priser ned til under 2.000 kr. for en uge ved Middelhavet", forklarer Søren Falk Lauritsen.
Store fordele ved tidlig sommerferie
Fordelen ved at være tidligt ude fortsætter i maj og først i juni.
"Maj og juni er også oplagte rejsemåneder, hvis man har mulighed for at være fleksibel mht. arbejde, skole og ferieplanlægning. Her er højsæsonen endnu ikke sat ind, temperaturerne er opadgående og man får både gode priser og strandene for sig selv", fortæller Søren Falk Lauritsen.
Falk Lauritsen Rejser har i hele maj og juni måned store familierabatter, hvor børnene kan komme med for under 1.000 kr.
Besøg os på Google+.
Følg os på Twitter her.
Læs pressemeddelelsen på vores hjemmeside her.
For yderligere informationer kontakt Søren Falk Lauritsen på 2128 5433
Relevant information
http://www.falklauritsen.dk