Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/08-07   -   Pressemeddelelse

Priskrig i fitness-markedet forstærkes

Fitness World åbner fem nye motionscentre over hele Danmark

Den danske kæde Fitness World har succes med fleksible medlemsvilkår og månedspriser på under 200 kroner. Nu åbner Fitness World yderligere fem motionscentre rundt om i Danmark.

Priskrigen på fitness-medlemsskaber breder sig nu til flere byer i landet. I løbet af de kommende måneder åbner Fitness World fem nye motionscentre i Kolding, Århus, Ålborg og Københavns-området. Dermed når Fitness World op på i alt 15 motionsscentre over hele landet, alle med branchens bedste pris- og medlemsvilkår.

Fitness World er kendt for at indrette store og moderne fitness centre med lave månedspriser på kun 199 kroner og uden bindings- eller opsigelsesperioder. Denne taktik har været en succes for Fitness World, som med 40.000 medlemmer i de eksisterende centre er Danmarks næststørste fitness-kæde.

I de nye Fitness World centre i Kolding og Århus er der ovenikøbet en speciel åbningskampagne, hvor alle nye medlemmer kan træne for halv pris resten af året - dette forudsætter, at indmelding sker via Fitness Worlds hjemmeside på www.fitnessworld.dk. Med over 4.000 kvadratmeter bliver Fitness World i Århus det største motionscenter i byen.

"Vores nye Fitness World centre har alle en god, central beliggenhed med let adgang for et stort lokalområde, så vi forventer, at de hurtigt vil tiltrække mange medlemmer, nøjagtigt som vi har oplevet i vores eksisterende centre," siger Henrik Rossing, som er manden bag Fitness World.

"Over 60% af vores medlemmer melder sig ind efter anbefalinger fra andre medlemmer, og det er jo den bedste markedsføring vi kan få", siger Henrik Rossing.

"Fitness World passer perfekt til den moderne danskers travle hverdag. Vi har gode åbningstider, fleksibelt medlemsskab med god web-betjening, og vi overdriver ikke med luksusindretning og spa-bade. Vi investerer mere i Teknogym udstyr og maskiner i stedet, så vi undgår flaskehalse og kø ved løbebåndene," forklarer Henrik Rossing.

Han tilføjer, at samtlige medarbejdere i Fitness World centrene har bestået fitness-uddannelsen, og at alle medlemmer er sikret god og professionel vejledning i optimale træningsmetoder.

Det første Fitness World åbnede i 2005 på Gasværksvej i København.

De nye Fitness World centre åbner på føgende adresser:
Nordre Fasanvej 218, København N (åbner 27. august 2007)
Sydbanegade 2, Kolding åbner 3. september 2007)
Jens Baggesens Vej 90, Århus (åbner 17. september 2007)
Mosedalvej 11, Valby (åbner 5. November 2007)
Dannegrogsgade, Aalborg (åbner oktober/november 2007)

Det medsendte foto viser Fitness World Base Camp i København. Billedet kan anvendes i forbindelse med redaktionel omtale af Fitness World.

Relevant information

http://www.fitnessworld.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Fitness World
Mosedalvej 11
2500 Valby, Danmark

  42178180
  42178180

http://www.fitnessworld.dk

Modtag nyheder fra Fitness World på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire