Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/05-08   -   Pressemeddelelse

Fitness World opkøber Sportsclub og åbner seks nye centre i Nordsjælland fra på mandag

Den danske kæde Fitness World overtager fitnesskæden Sportsclubs seks centre i København og Nordsjælland

Fitness World har indgået aftale med Sportsclubs ejer om at overtage og modernisere de seks Sportsclub-centre i Hillerød, Allerød, Farum, Gentofte, Herlev og Hvidovre.

"Sportsclub havde seks veldrevne centre i det nordsjællandske. Opkøbet placerer os med ét slag i en række lokationer, hvor vi gerne ville have Fitness World placeret," siger administrerende direktør Per Lyngbak Nielsen, Fitness World.

Fitness World rykker ind i Sportsclub centrene allerede i denne uge for at installere nye systemer og uddanne medarbejdere. Dermed vil Sportsclub centrene være klar til at modtage de første nye Fitness World medlemmer fra på mandag den 2. juni.

Moderniseringen af Sportsclub centrene vil fortsætte sommeren over. I alt planlægger Fitness World at bruge mere end 10 millioner kroner på renovering og modernisering, så de nye centre lever op til kvaliteten i resten af Fitness World kæden.

Sportsclubs hidtidige ejer Torben Faber glæder sig over opkøbet: "For Sportsclub er Fitness World den bedst mulige partner. Fitness World har ideerne og midlerne til at udvikle Sportsclub-centrene til fremtidens krav og markedsvilkår," siger Torben Faber.

Efter 23 år i branchen har Torben Faber stor indsigt i fitness-markedet, og hans erfaring vil ikke gå tabt: Han indtræder i Fitness Worlds bestyrelse.

Fitness World er kendt for at indrette store og moderne fitness centre med en lav månedlig medlemspris på kun 199 kr og ingen medlemsbinding. På bare tre år har Fitness World indtaget pladsen som Danmarks anden største kæde med nu snart 24 centre i hele landet og over 75.000 medlemmer. Ekspansionen fortsætter yderligere, idet Fitness World åbner tre nye centre i Storkøbenhavn i løbet af september og oktober i år.

Relevant information

http://www.fitnessworld.dk


Pressekontakt


Firma

Fitness World
Mosedalvej 11
2500 Valby, Danmark

  42178180
  42178180

http://www.fitnessworld.dk

Modtag nyheder fra Fitness World på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire