01/06-13
-
Pressemeddelelse
Linoleum hitter på møbler og i køkkenet
Vi kender linoleum, som det slidstærke og rengøringsvenlige gulvmateriale i institutioner og kontorer. Linoleum til forskellige former for møbler er imidlertid en tendens, som for alvor har fået fart de seneste år. Mange danskere har nemlig fået øjnene op for det smukke, miljøvenlige materiales unikke egenskaber i blandt andet køkkenet.
Hos den førende producent af møbellinoleum, Forbo, mærker man tydeligt, at danskerne har taget linoleum til sig. Mange danske møbelproducenter tilbyder således nu produkter med lino-leumsoverflade som alternativ til træ, laminat og andre klassiske materialer.
"Møbellinoleum er ikke nogen ny opfindelse. Hos Forbo har vi produceret linoleum specielt til brug på møbler og inventar siden 1960'erne. Vi "genopdagede" møbellinoleum for cirka 10 år siden, og de seneste to til tre år er efterspørgslen steget kraftigt. Vi kan tydeligt mærke, at de danske designere og møbelproducenter igen er blevet fortrolige med materialet, ligesom de gamle mestre Mogensen, Jacobsen og Kjærholm var det," fortæller teknisk chef Thomas Kjær fra Forbo.
Forbos kollektion af møbellinoleum, Forbo Desk Top, indeholder 20 smukke, silkematte farver. De mest populære farver er klassikerne sort og koksgrå, men de modige kan også vælge en opsigtsvækkende rød eller en lækker douche kulør til sofabordet. Linoleumsbeklædte døre og skabslåger kan ligeledes tilføre indretningen.et spændende farveelement.
Fremtidens materialeAt linoleum er et fremadstormende materiale, kan Niels Troelsen fra møbel- og snedker virk-somheden WO Interior i Randers bekræfte. WO Interior leverer specialløsninger i linoleum til beklædning af møbler og inventar og er en af landets største aftagere af møbellinoleum. Niels Troelsen peger på, at linoleum både design- og egenskabsmæssigt, ofte fremhæves som et af fremtidens materialer.
"Linoleum fungerer rigtig godt på møbler. Det gælder alle former for borde og skranker men også døre, skabslåger og opslagstavler. Det skyldes primært materialets unikke egenskaber. Det er miljøvenligt, lyddæmpende, UV bestandigt, antibakterielt, behageligt at røre ved, let at vedligeholde og yderst holdbart. Samtidig kan man lave nogle rigtig flotte løsninger med linole-um, hvilket blandt andet Erik Jørgensen har bevist med deres smukke Insula bord," fortæller Niels Troelsen.
Tendensen er også så småt begyndt at få fodfæste i Europa. På de toneangivende møbelmes-ser i Milano og Köln viste henholdsvis schweiziske Vitra deres klassiske A Table i en ny version med linoleum på bordpladen, og tyske Rolf Benz viste en ny serie af sofaborde ligeledes i linoleum.
Linoleum i køkkenetKøkkenet et af de steder i boligen, hvor linoleum er både praktisk og populært. Køkkenborde med matchende skabslåger og skuffefronter er en trend, vi vil se mere af i den kommende tid.
Til forskel fra stål, laminat og lakerede overflader, hvor fedtede fingre tydeligt ses, gør linole-ummets naturligt høje olieindhold nemlig, at fedtet absorberes og er med til at pleje produktet på samme måde som med læder. Sammen med materialets antibakterielle egenskaber gør det linoleum til den perfekte overflade, hvor der er børn i huset.
Hvad enten du drømmer om et fedt nyt køkken, en udskiftning af arbejdsbordet eller et nyt, smart sofabord er linoleum en oplagt mulighed. Og med den rette pleje holder det miljøvenlige materiale nemt i 25 år.
Fakta om Forbo· Forbo er en schweizisk koncern og verdens førende producent af linoleum.
· Linoleum blev opfundet for cirka 150 år siden af englænderen Frederick Walton. Mate-rialet er slidstærkt, fleksibelt, støjdæmpende, miljøvenligt og rengøringsvenligt.
· Linoleum fremstilles af naturlige råmaterialer: Linolie, harpiks, træ- og kalkstensmel blandet med naturligt farvepigment og monteret på en bagside af enten filtpap eller jute.
· Linoleum er derfor biologisk nedbrydeligt og påvirker ikke miljøet, når det bortskaffes.
· Linoleum har en levetid på 25-30 år med den rigtige rengøring og vedligeholdelse.
· Forbo furniture linoleum til møbler gør det muligt at skabe spændende og funktionelle møbler med et flot, anderledes og slidstærkt design.
· Det særlige fleksible møbellinoleum er idéelt til alle typer af overflader i boligen og på kontoret. Materialet har en særlig slidstærk overfladekvalitet, der holder pletter og ridser væk.
· Furniture linoleum består af 20 elegante, klassiske og moderne farver med et smukt og mat skær.
FototeksterFoto 1: De smukke Insula borde fra Erik Jørgensen fås nu med linoleum på bordpladen. I serien findes sofaborde, cafeborde, spisebord samt konferenceborde. Insula bordserien er designet i 2009 af Anne-Mette Bartholin Jensen og Morten Ernst. Vejledende udsalgspriser fra 6.700 kroner.
Foto 2: Møbler med linoleum fås i forskellige prisgrupper. I den lettere ende af prisskalaen findes Obvious sofabord og spisebord fra Ilva. Serien er udført i sort linoleum med matlakeret stålstel. Obvious sofabord: L140 x H45 x B80 cm. Vejledende udsalgspris 2.999 kroner. Obvious spisebord: L220 x H75 x B100 cm. Vejledende udsalgspris: 6.699 kroner ekskl. til-lægsplader.
Foto 3: Minimal Linoleum hedder snedkerkøkkenet fra Garde Hvalsø, som fås med forskellige træsorter og linoleumfarver. På den viste model er sort linoleum på bordplade, skabslåger og skuffefronter kombineret med sæbebehandlet dansk eg. Pris som vist ca. 235.000 kroner inkl. hvidevarer og højskabe.
Relevant information
førende producent af møbellinoleum, Forbo
http://www.forbo-flooring.dk/Erhverv/Produkter/Linoleum/
Pressekontakt
Anne-Mette Holm
Marketingansvarlig
+45 44 50 20 86
Thomas Kjær
Teknisk Chef
+45 44 92 85 00