13/11-13
-
Pressemeddelelse
Miljørigtigt linoleumsgulv til hjemmet i nye, nordiske farver
Liquid Clay, Yellow Moss og Black Hole. Gulvproducenten Forbo udvider nu markedets største kollektion af bæredygtige linoleumsgulve til private med otte nye farver, inspireret af den nordiske natur. Den nye kollektion er skabt til at supplere og fremhæve den skandinaviske indretningsstil og indeholder både klassiske grålige toner og overraskende farver som lys lilla og støvet vintageblå.
Linoleumsserien Marmoleum Click fra Forbo fås i et væld af smukke kulører og designs. Sortimentet til private hjem udvides nu med otte nye farver, udviklet af Forbos hollandske design-team.
Hvert fjerde år udgiver designteamet en stor trendrapport, der danner baggrund for udviklingen af nye farver og designs i Forbos linoleumskollektion. I år har designteamet blandt andet fundet inspiration i den nordiske natur, hvor ler, mos og spæde forårsblomster supplerer granit og skifer.
Fælles for de otte nye farver er, at de er udviklet specielt til at harmonere med og fremhæve den moderne designæstetik. Kollektionen er kendetegnet ved et mere ensfarvet udtryk i modsætning til det traditionelle marmorerede look, som mange forbinder med linoleum. Den nye kollektions stilrene look matcher nutidens nordiske boligstil, som præges af lyse træsorter, rene linjer og fornyet mod på at lade farver skabe liv og varme i boligen.
Skab dit eget udtryk
Med Marmoleum Clicks patenterede kliksystem kan du nemt skræddersy gulvet og derved give rummet et unikt udtryk, som passer til og understreger boligens indretning og stil.
Kombinationen af farver og mønstre er afgørende for gulvets udtryk. Vælg en ensfarvet løsning for et roligt og stilrent udtryk, eller kombinér flere farver for at skabe et dekorativt og unikt gulv. Brug lyse farver, hvis du vil have rummet til at syne større, klare farver til at friske et rum op eller varme, afdæmpede farvetoner til at skabe en rolig og hyggelig atmosfære i rummet.
I modsætning til traditionelle linoleumsgulve er linoleumsoverfladen i Marmoleum Click lamineret på HDF-paneler og kork, der leveres i paneler på 90 x 30 cm og i kvadrater på 30 x 30 cm. Resultatet er et yderst brugervenligt produkt, der er nemt at montere, ekstremt slidstærkt og let at rengøre.
De nye farver i Marmoleum Click-kollektionen er i handlen fra primo maj 2013.
Vejledende udsalgspriser
Forbo Marmoleum Click, paneler af 30 x 90 cm: 409 kr. pr. m2.
Forbo Marmoleum Click, kvadrater af 30 x 30 cm: 429 kr. pr. m2.
Fototekster:
Foto 1: Med Marmoleum Click byder Forbo på et fascinerende udvalg af miljøvenlige og praktiske linoleumsgulve i forskellige farver og design. Vælg mellem 29 farver, heraf otte nye kulører specielt udviklet til det nordiske marked. Her ses farverne Leather, Vintage Blue, Yellow Moss og Lillac.
Foto: Forbo
Foto 2: Forbos nye linoleumskollektion 'The Next Generation of Marmoleum' indeholder otte nye farver, specielt udviklet til det nordiske marked. Her ses farverne Delta Lace, Moon, Liquid Clay og Black Hole.
Foto: Forbo
Foto 3: Skab nemt overraskende effekter ved at kombinere linoleumspaneler i forskellige farver som her, hvor soveværelsesgulvet giver karakter til rummet og spiller flot op imod de lyse vægge og det hvide loft.
Foto: Forbo
Yderligere oplysninger:
Anne-Mette Holm, marketingansvarlig, Forbo Flooring A/S, tlf: 44 50 20 86.
Relevant information
Linoleumsserien Marmoleum Click fra Forbo
http://www.forbo-flooring.dk/Erhverv/Produkter/Linoleum/Linoleumsfliser/Marmoleum-Click/
Pressekontakt
Anne-Mette Holm
Marketingansvarlig
+45 44 50 20 86