21/03-11
-
Pressemeddelelse
Ny profilering af Grønland
Greenland.com skal vise verdens største ø som den er
Med en masse ny information og hjælpeværktøjer, er det nu blevet meget lettere for turister at vælge årstid og oplevelser når de planlægger en tur til Grønland. Et oplevelses-barometer hjælper for eksempel med at sætte niveauet for hvor ekstrem ferien skal være. Så uanset om du er til vandreture med guide, kajaksejlads mellem isbjerge eller klatring i fjeldene, finder du valgmulighederne på Grønland største Internet-side.
Siden tidernes morgen har alle der er draget nordpå til Grønland, haft en trang til at opdage og udforske. Det galt de første inuitter og senere europæere der bosatte sig, store opdagelsesrejsende som Robert Peary og Knud Rasmussen, og det samme gælder nutidens turister.
Derfor er Grønlands Turistråds nye branding strategi blandt andet en opfordring til alle om at blive pionerer. Med kun 57.000 indbyggere og nogenlunde det samme antal årlige turister fordelt på et areal på størrelse med Vesteuropa, får besøgende i Grønland nemt opfattelsen af at være de første, når de nyder udsigten fra et af Grønlands mange uberørte steder, - og måske er de det rent faktisk.
Mange nye flotte fotos og film, viser Grønland som det miks af nyt og gammelt, et moderne samfund er i rivende udvikling, med ståsted i stærke traditioner. Her kan man sagtens opleve en pige i nationaldragt tjekke Facebook på sin iPhone, samtidig med hendes mor i nye outdoor jeans flænser en sæl, som faderen der til hverdag er IT konsulent, har skudt på en weekendsejlads.
Drømmer du selv om at blive en pioneer, kan du gå på opdagelse nu med det samme på greenland.com
Fakta
www.greenland.com
For yderligere information
Kontakt PR konsulent Mads Nordlund mail nordlund@greenland.com, eller Direktør Anders Stenbakken mail as@greenland.com
Relevant information
http://www.greenland.com
Firma
Grønlands Turistråd
Strandgade 91
1401 København K,
Danmark
+45 32 83 38 80
+45 32 83 38 80
http://www.greenland.com