Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/05-13   -   Pressemeddelelse

Isobar vandt dansk Microsoft-konkurrence

Isobar vandt den danske del af Microsofts nordiske konkurrence 'Creative Battle' med app'en 'Urban Play', som bygger på augmented reality. På torsdag afgøres det, hvem der bliver den nordiske vinder.

Den kreative Michael Emil Olsen og project manager Sophie Alexandrine fra digital reklamebureauet Isobar har netop vundet den danske del af Microsofts nordiske konkurrence 'Creative Battle' med app-spillet Urban Play.

I konkurrencen 'Creative Battle' drejer det sig om at skabe en kreativ idé, som udnytter Microsofts platforme: Windows 8 til mobil og desktop, Xbox incl. Xbox kinect samt MSN. Isobars Urban Plays primære platform er Windows 8 og bygger på augmented reality.

Formålet med spillet er at udfordre og udvikle Microsofts brugere og give dem mulighed for at interagere med det bybillede, der omgiver dem. Urban Play er også rettet mod annoncører, som med den pre-indbyggede app får en unik annoncemulighed uanset budgetstørrelse.

"Ved hjælp af augmented reality kan brugerne interagere med det urbane rum på en ny måde, fx spille fodbold hvor som helst i byen, smadre vinduer på tid, eller skyde elementer ned med en slangebøsse. Vi har skabt en unik multimedieoplevelse, hvor det urbane rum, via augmented reality, giver brugerne af Microsofts produkter mulighed for at lege, udforske og bruge deres kreativitet" siger Michael Emil Olsen, creative playmaker i Isobar.

Den store udfordring for teamet bag Urban Street Game var dels at konkretisere en kompleks idé og gøre den svært tilgængelige teknologi intuitivt let for brugerne at tage til sig. En anden udfordring var at skabe reklameplads for annoncører.

Morgendagens teknologi

Den bærende teknologi i Urban Play, augmented reality, har eksisteret i efterhånden mange år, men endnu er der ingen, som har taget ejerskab på den. For de kreative hjerner i Isobar er det tanken, at Microsoft med denne app skal tage ejerskab på den avancerede teknologi.

"Vi har en tro på, at augmented reality er det næste store rum inden for markedsføring. Vi tror på, at det er morgendagens teknologi og lige om lidt allemands eje. Man har talt om augmented reality i 10 år, men først nu er teknologien udviklet nok til at brugeroplevelsen er tilfredsstillende" siger Michael Emil Olsen.

I en klasse for sig

Den danske jury bestod af Ulrik Krag, Microsoft Advertising, Trine Tirsgaard ligeledes fra Microsoft og Jan Godsk fra Ideatakeaway. Dommerne sagde blandt andet om Isobars vinderidé, at den er i en klasse over alle andre indsendte værker, konceptet er godt præsenteret og integreret mellem flere medier, og det er en relativt simpel idé, som fungerer og er overskuelig at eksekvere.

På torsdag d. 16. maj 2013 afgøres det, hvem der bliver den nordiske vinder i Creative Battle og dermed vinder en rejse til Cannes.


Relevant information

http://www.isobar.dk


Pressekontakt


Firma

Isobar
Pilestræde 58, 5
1112 København K, Danmark

  26 13 08 77
  26 13 08 77

http://www.isobar.dk

Modtag nyheder fra Isobar på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater