31/08-10
-
Pressemeddelelse
Mekonomen styrker endnu engang sine værkstedskoncepter med et banebrydende og værdiskabende tiltag.
Alle værksteder tilknyttet Mekonomen Autoteknik og MekoPartner har fra d. 1. september adgang til gratis juridisk bistand på en lang række områder.
Kædechef Søren V. Olesen fortæller: "Vi styrker i øjeblikket vore kædekoncepter på en lang række værdiskabende områder og finder det derved naturligt at vore tilknyttede værksteder også har adgang til spidskompetencer på det juridiske område.
Rådgivningen omfatter bl.a personale- og ansættelsesforhold, kundetvister, garantisager med mere.Der bliver en let og ukompliceret adgang til rådgivningen hvilket skal sikre en hurtig sagsbehandling for vore værksteder. Tiltaget sker i samarbejde med Kielberg Advokater A/S, Odense, og Søren V. Olesen fortæller endvidere at det er Mekonomens mål at tilbyde de bedste værkstedskoncepter på markedet, og at vi med dette tiltag er sikre på at vi ligger ret godt placeret.
Først med applikationer til Iphone og Smartphones:
I forbindelse med messen Autoteknik 2010 lanceres en lang række andre tiltag. Vi tilbyder primo september alle danske forbrugere en gratis mobilapplikation der viser vej til nærmeste Autoteknik eller MekoPartner værksted. Applikationen indeholder en lang række af andre features, såsom scanning af tilbud, booking og prisforespørgsel, etc. Med over 550.000 Iphone og Smartphones på det danske marked er det et naturligt produkt som vi er stolte af at kunne tilbyde som de første værkstedskæder på det danske marked.
Online booking- og prisforespørgsler:
Der skyder i øjeblikket en lang række af udbydere op som tilbyder de frie værksteder en online løsning omkring booking og prisforespørgsler. Dette er en naturlig ting på vore værkstedkæders hjemmesider, og vi må sige at med Mekonomen Direkt - vores 24 timers Call-center er vi gået et skridt videre end udelukkende at tilbyde online bookinger og forespørgsler, slutter Søren V. Olesen, Mekonomen.
Relevant information
http://www.mekonomen.dk