10/10-12
-
Pressemeddelelse
Er din bil klar til vinter?
Den danske vinter kan stille store krav til din bil. Giv bilen et vintertjek der giver dig overblik over din bils stand - og er med til at sikre dig, at du kan køre trygt.
Husk vinterdæk!
Hvis du vil være sikker på at kunne bruge bilen alle dage gennem vinteren, så er det sikrest, at vælge vinterdæk. De skal på i god tid, så du undgår ubehagelige overraskelser, når den første sne falder. Ofte vil de almindelige dæk bruge en til to gange så lang bremselængde som vinterdæk.
Lygterne
I vinter månederne har vi færre lyse timer, og dermed flere kilometre i mørke på vejene. Så derfor skal lygterne være i topform, for at kunne lyse de mørke veje op. Hvis lygterne ikke er indstillet korrekt, eller helt er ude af funktion, hæmmer det førerens muligheder for orientering, og bilens synlighed for andre trafikanter mindskes betydelig. En fejlindstillet lygte kan genere de andre bilister og i værste tilfælde være medvirkende til ulykker.
Vinduesviskere
Sne, slud, salt og sjap stiller store krav til vinduesviskerne, så det er en god idé at tjekke dem. Slidte vinduesviskere der ikke kan holde ruden ren, eventuelt sammen med en lavt hængende vintersol, kan hæmme førerens udsyn helt eller delvist. Dertil er det vigtigt at påfylde sprinklervæske der er frostsikker og som kan håndtere vintervejret.
Bremser
De skiftende vejrbetingelser stiller også store krav til bilens bremser, og er alt afgørende for sikkerheden. Fejl og slid på bremserne kan have fatale konsekvenser.
Batteriet
Det er ikke sjovt at holde stille fordi batteriet er dødt. Det er derfor en god idé at tjekke batteriet inden det kolde vejr sætter ind, og giver udfordringer.
Vitale dele og rustgennemgang
En visuel gennemgang af bilens vitale dele, giver dig en god idé fornemmelse af bilens stand, og kan gøre dig opmærksom på eventuelle problemer, så du kan tage dem i opløbet og undgå et nedbrud. Især i vinterperioden er bilen hårdt udsat for rustangreb. En rustgennemgang hvor man lokaliserer hvor sårbar bilen er i forhold til rust, giver mulighed for at sikre at bilen er beskyttet igennem vinteren.
Vitale væsker
Vær altid sikker på, at din bil er påfyldt vitale væsker som olie og kølervæske.
Smøring
Der er ikke noget mere irriterende, end når låsen er frosset til og du ikke kan komme videre.
Så sørg for at få smurt lås og låsemekanismer inden frosten sætter ind.
Få bilen tjekket af en fagmand
Der er al mulig grund til at få foretaget en gennemgang af bilen hos en fagmand, da han hurtigt og professionelt kan konstatere tilstanden på bilen. En uddannet mekaniker ved præcist hvilke ting han skal kigge efter, alt efter hvilken type bil han står overfor.
Hos Mekonomen Autoteknik er du altid sikret, at det er en uddannet mekaniker der kigger på din bil. Vores mekanikere gennemgår løbende uddannelsesforløb, så de altid er up-to-date med den nyeste viden.
Vi sikrer dig også, når du får repareret din bil på et Mekonomen Autoteknik værksted. Reservedele leveret af Mekonomen er omfattet af 3-års garanti - noget der langt overstiger købelovens krav. Dette kombineret med den regelmæssige kontrol af værktøj og testere, gør at vi er konkurrencedygtige, og samtidig på et højere kvalitetsmæssigt niveau. Vi servicerer og reparerer alle bilmærker, og du beholder naturligvis din fabriksgaranti.
Relevant information
http://www.autoteknik.dk/