14/03-12
-
Pressemeddelelse
Mallings boliger er et forbillede
I december sidste år kunne de første af NCC Boligs forventningsfulde købere flytte ind i deres nye boliger i Sønderengen. Nu går byggeriet af de sidste 19 rækkehuse i gang, da NCC har stor tiltro til projektet.
I Sønderengen, Mallings nye boligområde, har NCC Bolig netop sat gang i opførelsen af de sidste 19 rækkehuse, hvoraf de første vil stå klar til indflytning i november i år. De første 18 rækkehuse stod færdigbygget i december sidste år, og det var med store smil, at køberne overtog deres nye boliger.
Rækkehusene i Sønderengen bygges af NCC Construction, og de to søsterselskaber glæder sig over byggestarten, da man har stor tiltro til boligmarkedet, især i og omkring Aarhus og København. Desuden ser man klare fordele ved salg af nybyggeri, bl.a. fordi flere af de eksisterende købere oplevede, at deres bank var mere villig til at låne penge til køb af nybygget bolig, da vedligeholdelsesomkostningerne er små, og boligernes lave energiforbrug giver større luft i budgettet.
Senior projektudviklingschef i NCC Bolig, Bente Karlskov, glæder sig til at forsætte det gode samarbejde i Sønderengen:
- Et projekt som dette er kun en succes, hvis der sælges boliger, og beboerne er trygge ved hele processen fra køb og frem til tiden efter indflytning. Det er helt afgørende, at kunderne er gode ambassadører for vores byggerier, og her er Sønderengen et forbilledligt eksempel. Den gode stemning og engagerede indsats, som har været på byggepladsen, har forplantet sig til køberne, der i dag roser boligerne i høje toner, så det bliver spændende at få sat de resterende rækkehuse i produktion.
Du kan læse mere på www.nccbolig.dk
Relevant information
http://www.nccbolig.dk