Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/04-12   -   Pressemeddelelse

Beholder produktionen i Danmark

I en tid hvor flere i branchen flytter produktionen af vinduer og døre til udlandet, vælger Outline Vinduer i stedet for at satse på og udnytte den ekspertise og omstillingsparathed, som vi er specielt gode til i Danmark.

Ligesom mange andre produktionsvirksomheder har Outline Vinduer nøje overvejet fordelene og ulemperne ved at flytte produktionen til udlandet. "Der er ingen tvivl om, at en række lande både indenfor og udenfor Europa har væsentligt lavere udgifter til lønomkostninger. Men at flytte dansk produktion ud for derefter at importere en større del tilbage giver ikke mening markedsmæssigt", siger produktionsdirektør, Jens Sørensen.

"Økonomisk kan det være en fordel, men nærheden til markedet er afgørende for os, og vi ønsker at bidrage med at beholde de danske arbejdspladser - specielt her i lokalområdet, som i forvejen er under pres på grund af krisen", fortsætter han.
"Vi mener, at det er en ulempe at kappe båndene mellem udvikling, produktion, salg og marketing. På den måde, ved man også, at når man fx køber nye danske træ-alu vinduer fra Outline, at der så er tale om dansk kvalitet lige fra udviklingen til produktionen", tilføjer han.

Kort leveringstid i fokus
En af de vigtigste grunde til at beholde produktionen af vinduer og døre i Danmark er, at Outline Vinduer konstant har fokus på at have markedets korteste leveringstid. "Det kan lade sig gøre, fordi vi er en dansk producent, og fordi fabrikken ligger lige i baghaven. Det er vigtigt for vores kunder, at få vinduerne hurtigst muligt og i den bedste kvalitet", siger Jens Sørensen. Kvaliteten er i højsædet, og netop den danske arbejdskraft er yderst faglig kompetent.
Han fortsætter: "Vi er meget bevidste om at opkvalificere produktionsmedarbejderne og tilbyder dem en uddannelse som produktionsassistenter, som er et initiativ udviklet i samarbejde med VinduesIndustrien."

Miljøhensyn
Miljøet har også været en afgørende faktor for at beholde produktionen i Danmark, da Outline tror på vigtigheden i at mindske CO2 udslippet. Outline fokuserer på, at produktionen af et vindue skal påvirke miljøet mindst muligt.

Jens Sørensen fortæller: "Vi har øje for natur, dyr og mennesker, og derfor er størstedelen af vores produkter FSC certificeret. For os giver det god mening at sikre den direkte vej ud til forbrugeren via minimal transport. Vi henter vores kvalitetstræ i de kolde svenske skove og forarbejder træet herhjemme, hvor vinduet også bliver produceret og derefter leveret ud til den danske forbruger."

Ifølge Jens Sørensen gælder det om, at virksomhedens processer og produktionssystemer er effektive, og at organisationen og ledelsen er trimmet til opgaven. Beslutningen indebærer naturligvis en vedholdende indsats for at opretholde en konkurrencedygtig produktion i Danmark.

Relevant information

http://www.outline.dk/


Pressekontakt


Firma

Outline Vinduer A/S
Fabriksvej 4
DK-9640 Farsø, Danmark

  +45 98 63 24 44
  +45 98 63 24 44

http://www.outline.dk/

Modtag nyheder fra Outline Vinduer A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater