Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/10-03   -   Pressemeddelelse

Danske domænenavne med æ, ø og å klar til brug efter nytår

Allerede fra 1. februar kan danske net-brugere taste navne som blåbærsyltetøj.dk og øllebrød.dk. Udvidelsen omfatter de seks nordiske tegn, og så kan de mest populære navne koste helt op til 12.000 kroner

På en offentlig høring sidste uge meldte DK-Hostmaster, ansvarlig for danske domænenavne, klart ud: Udvidelsen begynder 1. januar, og er helt gennemført 1 februar.

Det sker et år efter at Verisign indførte internationale tegn på .COM og .NET-domæner. Modsat amerikanerne har DK-Hostmaster valgt et begrænset tegnsæt: æ, ø, å, ä, ö og é, samt de nuværende a til z, tal og bindestreg. Det er de samme tegn som det svenske domæne, .SE, udvider med allerede i denne måned.

Koster op til 12.000 kroner
Inden de nye domæner træder i kraft afholder DK-Hostmaster en introduktionsperiode på 30 dage fra 1. januar 2004.

Perioden er en såkaldt forregistrerings-periode, og bliver egentlig først relevant når to ansøgere har søgt om samme navn. Med et auktionslignende system sørger DK-Hostmaster for at domænet havner i den mest seriøse ansøgers hænder. Loftet for buddene er 12.000 kroner, hvorefter afgørelsen falder ved lodtrækning. Ansøgere med varemærker har højeste prioritet, og skal som udgangspunkt ikke betale mere end en normal registreringsafgift.

Mogens Nielsen, bestyrelsesmedlem i Speednames er begejstret for budskabet:

"Vi har ventet på en melding fra DK-Hostmaster før vi ville begynde en forregistrering. Nu er den her, og vi føler os helt klar til den største nyhed siden DK-Hostmaster frigav de danske domæner i 1999"

Den store, danske domæneudbyders erhvervsafdeling begynder i dag en speciel for-registrering af de nye domæner. Tilbuddet er rettet mod kunder, som vil undgå papirarbejdet ved registreringsperioden - og i det hele taget få indsendt ansøgningen i tide.

- Om Speednames -

Med 90 ansatte, hovedkvarter i København og afdelinger i flere europæiske lande, er Speednames A/S en af Europas førende udbydere i beskyttelse af virksomheders immaterielle rettigheder på nettet ved global registrering, administration og overvågning af domænenavne.

Relevant information

http://www.speednames-erhverv.dk


Pressekontakt


Firma

Speednames A/S
Islands Brygge 55
2300 København S, Danmark

  +44 (0)207 015 9304
  +44 (0)207 015 9304

https://www.speednames.dk/

Modtag nyheder fra Speednames A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater