Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/02-02   -   Pressemeddelelse

Speednames udvider med .US

Speednames frigiver nu domænet .US der tidligere har været forbeholdt offentlige myndigheder i USA. Derved opnår danske eksportvirksomheder en unik mulighed for at sikre en lokal online identitet på det amerikanske marked.

Speednames sikrer nu danske eksportvirksomheder mulighed for at registrere virksomhedens domæner under .US. Tidligere har det været nødvendigt at registrere top-level-domæner (TLD) som .com, .net eller .org i bestræbelserne på at signalere en international identitet på internettet, men med lanceringen af .US er der åbnet op for at erhverve rettigheder til et nationalt domæne med meget høj kommerciel værdi.

- USA er et stort marked for mange danske virksomheder, hvorfor frigivelsen af .US må betragtes som en enestående chance for virksomhederne i deres bearbejdning af det amerikanske marked. Med en web-identitet der afspejler et lokalt kommercielt tilhørsforhold til USA er det oplagt at registrere virksomhedens varemærker under den nationale domæne endelse .US, der forventes at opnå samme popularitet som .com, .net og .org, udtaler Adm. direktør i Speednames, Jesper Helbrandt.

Historisk set er Danmark langt fremme når det gælder registreringer af domænenavne. Da .biz blev frigivet udgjorde danske registreringer 5,8% af det samlede antal forhåndregistreringer på næsten 170.000 domænenavne, og senest placerede Danmark sig på en fornem 7. plads på listen over de lande, der havde registreret flest domæner af typen .name. Dermed understreges ikke blot den markante interesse for domænenavne i Danmark, men samtidig også betydningen af at sikre sin kommercielle identitet på internettet i tide.

- Jeg synes det er et utroligt spændende domænenavn. Det bliver interessant med tiden at se, hvordan markedet reagerer, udtaler Henrik Egede, kommunikationschef i IT-Brancheforeningen i forbindelse med lanceringen.

For at imødekomme problemer med domænepirater - også kaldet cybersquatting - vil udbudet af domænenavne blive styret gennem Sunrise-modellen, hvor indehavere af amerikansk registrerede varemærker i perioden fra den 25. februar til den 8. april, kan sikre retten til de pågældende domænenavne.

For at erhverve et .US domænenavn skal virksomheden enten være registreret erhvervsvirksomhed i USA eller kunne påvise kommerciel tilknytning til landet. Speednames er et 100% ejet datterselskab af Ascio Technologies, der som de eneste i Skandinavien er akreditteret forhandler af .US.

Speednames tilbyder på www.speednames.com registrering af .US domænet. Herudover tilbyder Speednames en skræddersyet service til de erhvervsvirksomheder, der ønsker rådgiving og assistance i forbindelse med registreringen af .US under Sunrise-perioden.

For at registrere et .US domænenavn som privatperson kræves et tilhørsforhold til USA, f.eks. gennem familie eller statsborgerskab.

Om Speednames
Speednames blev etableret i 1999 og er i dag en af verdens førende udbydere af avanceret digital domæneregistrering og administration. Virksomheden har kontorer i København, Singapore og München.

Kunderne kan hos Speednames digitalt søge, registrere og administrere deres domænenavne inden for mere end 115 forskellige top-level domæner. Virksomheden har indgået mere end 100 forskellige internationale partnerskaber med ledende Internetportaler, teleselskaber og serviceudbydere.

Speednames er et 100% ejet datterselskab af Ascio Technologies Inc, der blandt andet tæller Internet Ventures Scandinavia og Danske Venture Partners blandt investorerne.

Om Ascio Technologies
Ascio Technologies tilbyder løsninger og teknologi, som gør det muligt for teleoperatører, web-hosting operatører, internet-udbydere og andre over hele verden at tilbyde domænehåndtering-services og/eller digitale identiteter til private eller virksomhedskunder.

Ascio Technologies designer, markedsfører og supporterer software-produkter og relaterede value-added services, som muliggør automatisk registrering og håndtering af domænenavne og håndtering af løsninger til digital identitet. Løsningerne gør det muligt for samarbejdspartnernes kunder at etablere og styre deres globale tilstedeværelse på internettet.

Relevant information

http://www.speednames.com


Pressekontakt


Firma

Speednames A/S
Islands Brygge 55
2300 København S, Danmark

  +44 (0)207 015 9304
  +44 (0)207 015 9304

https://www.speednames.dk/

Modtag nyheder fra Speednames A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire