Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/05-12   -   Pressemeddelelse

Synoptik vinder priser for banebrydende online synstjek

Synoptik vinder tre priser for sit Online synstjek ved gårsdagens DIA prisuddeling (Danish Internet Award), hvor årets bedste danske digitale kampagner kåres. Synoptik vinder blandt andet prisen som Årets Digitale Markedsfører. Online synstjekket gør det let og hurtigt at undersøge, om øjnene har brug for et eftersyn. Mere end 130.000 brugere fra verden over har gennemført synstjekket.

I foråret 2011 lancerede Synoptik et online synstjek, der som det første i verden lader brugerne teste synet, mens de sidder ved skærmen. Den danske idé er nu blevet en ægte eksportsucces: Mere end 130.000 brugere fra 107 lande har gennemført online synstjekket på Synoptiks hjemmeside.
Og optikere i lande som Chile, England, Belgien og Finland er nu ved at implementere online synstjekket på deres hjemmesider.

Tre DIA priser til Synoptik

Synoptiks Online synstjek blev i går ved DIAs prisuddeling belønnet med hele tre priser. Ud over to priser i kategorierne Onsite og Retail vandt Synoptik prisen som Årets Digitale Markedsfører.

"Vi er naturligvis glade og stolte over at have vundet tre priser for vores online synstjek. Og vi er ikke mindst rigtig tilfredse med, at mange danskere har benyttet synstjekket til at blive klogere på deres syn. Vores løsning er en hurtig og let tilgængelig måde at få et vejledende tjek af synet på. Inden for fem minutter ved man, om man kan forbedre synet, og dermed også om det er på tide at komme til optikeren for en fyldestgørende synsprøve," siger Poul O. Kuhberg, Kundechef i Synoptik.

Den bedste idé vinder

Online synstjekket er blevet produceret for et relativt lille budget. Og ifølge Synoptik er det netop ikke budgettets størrelse men idéen, der gør forskellen:
"At Synoptik vinder prisen som Årets Digitale Markedsfører med Online synstjekket er for os et bevis på, at det er indholdet i kampagnen og effekten af indsatsen, der er afgørende. Vi havde et ønske om at gøre det nemmere for forbrugerne at få vejledning omkring deres syn, og det behov opfylder Online synstjekket bestemt. Med ganske få midler er synstjekket blevet en stor succes," Siger Poul O. Kuhberg.

Det er niende gang at Danish Internet Award bliver afholdt. Prisuddelingen er oprindeligt grundlagt af FDIM, der i dag er en del af den nye medieorganisation Danske Medier.

Prøv synstjekket her:
http://www.synoptik.dk/synstjek/

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Poul O. Kuhberg, Kundechef, Synoptik A/S, på tlf.: 36 73 77 55 eller e-mail pok@synoptik.dk

Om Synoptik
Synoptik blev etableret i 1931 og er med 102 butikker i Danmark førende inden for salg og service af briller, kontaktlinser og solbriller. Virksomheden er en del af én af verdens største optikerkæder, GrandVision, der har over 4000 butikker i 40 lande.
Synoptiks mål er at yde markedets bedste service og rådgivning til super skarpe priser.

Relevant information

http://www.synoptik.dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Synoptik A/S
Egegårdsvej 66
2610 Rødovre, Danmark

  36 73 77 55
  36 73 77 55

http://www.synoptik.dk/

Modtag nyheder fra Synoptik A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire