Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/11-12   -   Pressemeddelelse

Forældre bekymrer sig unødigt når børn skal have briller

Ifølge undersøgelser fra Børnerådet og Red Barnet er mobning et aftagende problem i de danske folkeskoler. Alligevel bekymrer danske forældre sig for, om deres barn vil blive mobbet, hvis barnet skal have briller. Det viser en ny undersøgelse fortaget af A&B Analyse på vegne af Synoptik. Ifølge psykologen er det en helt naturlig reaktion, at forældre bekymrer sig, hvis barnet skal have briller.

Hver fjerde danske forælder bekymrer sig om mobning, hvis deres barn skal have briller. Det viser en undersøgelse fra A&B Analyse lavet for Synoptik. Og det på trods af, at tallet for mobning i de danske folkeskoler ifølge Børnerådet og Red Barnet er faldet fra omkring 25 procent til omkring 6 procent gennem de sidste fem år. Det er dog en meget naturlig reaktion, at forældre bliver bekymrede, når der sker en ændring med deres børn - det mener psykolog Paul Gandil:

"De fleste forældre vil spontant reagere med bekymring, hvis det viser sig, at deres barns syn kræver brug af briller. I alle forældre bor der en frygt for, at deres barn vil skille sig ud fra det "normale" og risikere at blive offer for mobning, hvis barnet gennemgår en forandring, såsom at skulle bruge briller. Heldigvis formår de fleste forældre også at komme igennem deres umiddelbare reaktion og se på brillerne som en naturlig, vigtig og integreret del af deres barn."

Brilleaben er død
"Når børn skal have briller, kræver det ofte en høj styrke. Derfor så man tidligere ofte børn, der bar, det man kalder, et par 'hinkesten'. Men det er slet ikke tilfældet længere. Hvis brilleglassene er af høj kvalitet, kan de sagtens være en høj styrke og samtidig være lette og tynde og tage højde for børnenes bevægelsesfrihed og leg," fortæller Poul Kuhberg, der er kundechef i Synoptik.

Ifølge undersøgelsen er kvaliteten netop også afgørende, når forældre skal købe briller til børnene. To tredjedele af forældrene i undersøgelsen vil gerne betale ekstra for at få et par briller af ordentlig kvalitet.

"Vi oplever ofte at forældre, der netop har fundet ud af, at deres børn skal have briller, kommer ned i butikken og er en smule bekymrede for, om deres barn nu bliver hæmmet i legen med de andre børn. Men heldigvis er udviklingen inden for briller gået stærkt de seneste år, og vi har i samarbejde med vores leverandør udviklet stel til børnebriller, som netop er designet med fleksible stænger og lette glas, der gør at brillerne kan holde til lidt af hvert. Derudover er der også en forsikring med i købet, hvis nu uheldet skulle ske under børnenes leg." siger Poul Kuhberg.

Mobning handler om noget helt andet end briller

Ifølge Børnerådet handler mobning i dag ikke om, man går med briller eller ej, men om kulturen i klassen.

"Hvis der foregår mobning i en klasse, er det et tegn på, at der er en dårlig klassekultur, og ikke fordi én af eleverne får briller, bliver klippet eller får bøjle. Det er vigtigt at huske. Det er også vigtigt, at der er et konstant fokus på trivsel i klassen, og at der er en god dialog, og i det hele taget et rart samvær, mellem lærere, elever og forældre for at sikre, at der forbliver en god kultur i klassen. Hvis der er en god kultur i klassen og mellem alle forældrene, så er risikoen for mobning meget mindre," siger Stine Lindberg, projektleder fra Børnerådets sekretariat.

Synoptik opfordrer alle forældre, der skulle have bekymringer i forbindelse børnenes behov for briller, om at søge rådgivning og vejledning hos deres optiker.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Poul Kuhberg, kundechef i Synoptik på telefon +45 3673 7630

Om Synoptik
Synoptik blev etableret i 1931 og er med 102 butikker i Danmark førende inden for salg og service af briller, kontaktlinser og solbriller. Virksomheden er en del af én af verdens største optikerkæder, GrandVision, der har over 4000 butikker i 40 lande.

Synoptiks mål er at yde markedets bedste service og rådgivning til skarpe priser.

Relevant information

http://www.synoptik.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Synoptik A/S
Egegårdsvej 66
2610 Rødovre, Danmark

  36 73 77 55
  36 73 77 55

http://www.synoptik.dk/

Modtag nyheder fra Synoptik A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire