Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/02-14   -   Pressemeddelelse

Synoptik bidrager til undersøgelse af skolebørns syn



Øjenlæger og læseeksperter har mistanke om, at op til fem elever i hver eneste danske skoleklasse ser uskarpt, uden at det bliver opdaget. Synoptik-Fonden har derfor taget første skridt til at afdække udfordringernes reelle omfang. Det sker med støtte fra Synoptik.

For mange skolebørn har i de yngre klasser svært ved at læse bøgerne og se tavlen ordentligt. Fagfolk og synseksperter har således mistanke om, at op til fem børn i hver dansk skoleklasse har nedsat syn, uden at det bliver opdaget. Nu har Synoptik-Fonden igangsat et projekt, der skal slå fast, hvor mange børn der dagligt kniber øjnene sammen for at se regnestykkerne i hæftet, og komme med forslag til, hvordan både skolelærere og optikere kan hjælpe de oversete børn i landets skoleklasser. Projektet støttes af Synoptiks butikker - blandt andet Synoptik .

"Det er et rigtig vigtigt projekt, som vil kunne gøre en forskel for rigtig mange skolebørn. Synet er helt afgørende for børnenes indlæring og evne til at koncentrere sig i skolen, og derfor er det vigtigt, at vi opdager nedsat syn i tide," siger Poul O. Kuhberg, der er butikschef i Synoptik .

Konference var startskud
Allerede i december tog Synoptik-Fonden derfor det første skridt med en konference om børn og unges syn. Formålet med konferencen var at samle og dele viden på området på tværs af faggrupper. Blandt oplægsholderne var både Statens Institut for Folkesundhed, Optikerhøjskolen, indskolingsledere og andre fagfolk.

Ifølge Rolf Kuhberg, der er formand for Synoptik-Fonden, er det tværfaglige perspektiv afgørende for projektets succes.

"Vi sidder jo alle med forskellige indsigter. Optikerne ved alt om synet, men når det kommet til børnenes indlæring, er det jo læsekonsulenterne, der har den fornødne viden. Vi er med andre ord nødt til at arbejde sammen og trække på hinandens ekspertviden, hvis vi for alvor skal forstå omfanget af vores skolebørns synsvanskeligheder," siger han.

Synoptik-Fonden arbejder nu videre med de mange idéer og input fra konferencen. I Synoptik håber butikschef Poul O. Kuhberg da også, at projektet kan bidrage til, at flere synsudfordringer bliver opdaget tidligere:

"Vi hjælper og rådgiver dagligt lokale forældre om briller og kontaktlinser til børn. Som forældre er man jo altid opmærksom på barnets ve og vel, men det kan alligevel være svært at fornemme, om ens barn har brug for briller eller kontaktlinser. Der skal vi som eksperter blive endnu bedre til at træde til - og det håber jeg, at Synoptik-Fondens projekt kan hjælpe til."

Om Synoptik-Fonden
Synoptik-Fonden er medejer af Synoptik A/S. En del af overskuddet fra Synoptiks butikker går hvert år til Synoptik-Fonden, der yder økonomisk støtte til uddannelse, forskning og udviklingsprojekter inden for optik, optometri og oftalmologi. I 2013 uddelte Synoptik-Fonden mere end 3.4 mio. kr.

Om Synoptik
Synoptik blev etableret i 1931 og er med 102 butikker i Danmark førende inden for salg og service af briller, kontaktlinser og solbriller. Virksomheden er en del af en af verdens største optikerkæder, GrandVision, der har over 4000 butikker i 40 lande.
Synoptiks mål er at yde markedets bedste service og rådgivning til super skarpe priser.

Billeder


Pressekontakt

Poul O. Kuhberg
Kundechef i Synoptik
  36739630

Firma

Synoptik A/S
Egegårdsvej 66
2610 Rødovre, Danmark

  36 73 77 55
  36 73 77 55

http://www.synoptik.dk/

Modtag nyheder fra Synoptik A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater