Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/01-16   -   Pressemeddelelse

Undgå smartphone-øjne

Smartphones er efterhånden fast inventar i de fleste danskeres lommer. Der er dog en række synsmæssige udfordringer forbundet med den megen tid, vi hver dag bruger på at kigge ned i skærmen.

I 98 procent af alle danske hjem er der i dag mindst én mobiltelefon, og i langt de fleste tilfælde er der tale om en smartphone. Ifølge Poul O. Kuhberg, der er kundechef i Synoptik, kan udpræget brug af smartphones dog være anstrengende for øjnene.

"Vi tjekker mails og Facebook, læser sms'er og går på nettet, og det er alt sammen hårdt arbejde for øjnene. Vores syn er ikke skabt til at fokusere på små elementer i længere tid ad gangen, og lyset fra skærmen kan også irritere øjet, så jo længere tid vi bruger på at se på telefonen, jo større er risikoen for det, der i fagsprog kaldes digital overbelastning af øjnene," forklarer Poul O. Kuhberg.

Simple råd kan hjælpe dine øjne
Brugen af smartphones udfordrer øjnene på forskellig vis. For eksempel har man tendens til at blinke mindre, når man ser på en skærm. Samtidig holder man typisk telefonen tættere på øjnene, end man ville gøre med eksempelvis en bog. Der er dog ifølge kundechefen flere måder, hvorpå man kan aflaste sine øjne:

"Hvis du ved, at du skal se på noget i længere tid, er det en god idé at skifte til en større skærm. Det er også en god idé at lægge smartphonen fra dig med jævne mellemrum, så du ikke overanstrenger dit syn," forklarer Poul O. Kuhberg fra Synoptik.

I Synoptik svarer de næsten dagligt på spørgsmål om synsudfordringer i forbindelse med læsning - ikke mindst i relation til nye teknologier som smartphones, tablets og e-bøger.

"De nye teknologier er spændende og sparer os for en masse tid. Men man skal være opmærksom på, at overbelastning af øjnene kan føre til spændinger og følelsen af trætte øjne. I mange tilfælde kan man dog selv gøre en del til at afhjælpe problemet," siger Poul O. Kuhberg fra Synoptik.

Ifølge Poul O. Kuhberg er det dog altid en god idé at få tjekket synet, hvis man oplever, at man har svært ved at se tydeligt eller har problemer med spændingshovedpine. Med Synoptiks online synstest, som fungerer på PC, tablet og mobil, kan du selv teste dit syn og få et fingerpeg på, om det ville være en fordel at smutte forbi optikeren og få lavet en certificeret synsprøve.

Fem læseråd fra Synoptik
1. Vælg en stor skærm, hvis du skal læse i længere tid
2. Sørg for at have støtte i ryggen og til armene, også når du læser på mobilen
3. Den optimale afstand til det, du læser, er 35 - 45 cm.
4. Hold teksten, så øjnene skal se nedad i en vinkel på ca. 25 grader
5. Hold pause hvert 20. minut, hvor du løfter blikket og fokuserer ud i rummet i 20 sekunder

Om Synoptik
Synoptik blev etableret i 1931 og er med 102 butikker i Danmark førende inden for salg og service af briller, kontaktlinser og solbriller. Virksomheden er en del af en af verdens største optikerkæder, GrandVision, der har mere end 6000 butikker i 44 lande.

Pressekontakt

Poul O. Kuhberg
Kundechef i Synoptik
  36739630

Firma

Synoptik A/S
Egegårdsvej 66
2610 Rødovre, Danmark

  36 73 77 55
  36 73 77 55

http://www.synoptik.dk/

Modtag nyheder fra Synoptik A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater