Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/09-11   -   Pressemeddelelse

DNV præsenterer den teknologiske fremtid

"Technology Outlook 2020" forudsiger en rivende udvikling indenfor shipping og energiproduktion i det næste årti.

Miljøvenlige skibe, arktisk offshore udvinding og en ny generation af offshore vindmøller er blandt de store teknologiske udviklingsmuligheder, som sætter agendaen frem til 2020. Således konkluderer DNV (Det Norske Veritas), global udbyder af risikohåndteringstjenester, i rapporten "Technology Outlook 2020", som blev præsenteret i København i dag.

DNVs Research & Innovation afdeling har en lang tradition for at publicere "Technology Outlook", som forudsiger fremtidige tendenser indenfor shipping og energibranchen. Med rapporterne ønsker DNV at opfordre til yderligere diskussion om den fremtidige teknologiske udvikling i disse brancher. "Technology Outlook 2020" ser på de fremtidige teknologier indenfor shipping, fossile brændstoffer, ren energi, atomkraft og elektricitetssystemer. "I denne rapport diskuterer vi de teknologier, som vi betragter som udslagsgivende for de udvalgte segmenter, og som vi forventer et stort innovativt potentiale indenfor", udtaler Elisabeth Harstad, Direktør i DNVs forsknings- og udviklingsafdeling.

Som et resultat af en voksende befolkning verden over og en resurseintensiv livsstil vil efterspørgslen af skibstransport stige markant indenfor det næste årti. Samtidig stiger efterspørgslen efter bæredygtige transportløsninger med forbedret miljøvenlighed og sikkerhed. "Vi bevæger os hen mod et scenarie, hvor alternative energiformer som LNG, biobrændsel og mere gennemgribende energiformer som vind overtager det traditionelle energimarked", siger Elisabeth Harstad. Men, understreger hun, eftersom de alternative energiformer stadig ikke fås i de efterspurgte kvoter, vil fossile brændsler dog forblive en dominant energikilde også efter 2020.

Med en forventet stigning i det globale energiforbrug på 19 % ved udgangen af dette årti, står verden overfor store udfordringer indenfor energiforsyning, hvad angår både effektivitet og miljøpåvirkning. Olie, gas og kul vil fortsætte med at dominere med op til 79 % af den globale energiforsyning i 2020. "Flere analyser indikerer et stort potentiale for olie- og gasproduktion i Arktis", siger Elisabeth Harstad. Efterspørgslen vil endvidere ligge i en ny energiteknologi med forbedret effektivitet og reduceret miljøpåvirkning. Som eksempel forventes en betydningsfuld udvikling indenfor offshore vindenergteknologi med vindmøller i 10 MW størrelsen.

"Teknologi er en vigtig del af løsningen for mange af de globale - og industrimæssige udfordringer, vi står overfor i dag. At have et bredt overblik over de teknologier, der vil dominere de centrale industrisektorer, er den bedste måde at forberede sig til fremtiden på", siger Elisabeth Harstad.

Læs Technology Outlook 2020 rapporten på www.dnv.com/foresight.

Kontakt:
Iris Uellendahl, PR og Kommunikation
Tlf: +45 48 44 44 29
Mobil: +45 27 30 63 73
iris.uellendahl@gmx.net

Claus Graugaard, Souschef DNV Maritim, Danmark
Tlf: +45 39 45 48 00
Claus.Graugaard@dnv.com

Om Det Norske Veritas (DNV):
Det Norske Veritas (DNV) er en uafhængig stiftelse med det formål at sikre liv, værdier og miljø. DNV har 300 afdelinger i 100 lande. For yderligere oplysninger se www.dnv.com.

Relevant information

http://www.dnv.com


Pressekontakt


Firma

Det Norske Veritas Danmark A/S
Tuborg Parkvej 8
2900 Hellerup, Danmark

  48444429
  48444429

http://www.dnv.com

Modtag nyheder fra Det Norske Veritas Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater