12/12-06
-
Pressemeddelelse
Den Danske PUCH Veteranknallertklub har virkelig fået gang i hjulene - PuchKlub.dk og nostalgi på 2 hjul er blevet en kæmpesucces
Før var der ingen, at tale med om de gode gamle PUCH knallerter, nu er der over 200
PuchKlub.dk gik officielt i luften den 1. februar 2006, med et spinkelt håb om, at få 5-10 PUCH entusiaster som medlemmer det første år. Vi skriver nu den 1. december og har på 9 måneder fået 210 medlemmer i ´klubben´.
Niels Teilbæk og Lars E. Jensen startede PuchKlub.dk med et ønske om, at der andre steder i landet var ligesindede og jævnaldrende kvinder og mænd, der kunne tænke sig igen, at køre på en PUCH knallert - ganske som i teenage-årene. Drømmen er gået i opfyldelse og der er mange ting, der er faldet på plads i den korte tid klubben har eksisteret.
Klubben har tidligere på året indkøbt en PUCH veteranknallert, der er i utrolig flot og original stand. Den bliver udloddet blandt klubbens medlemmer den 31. marts 2007. Det er en PUCH Monza med 4 gear, der udloddes. Sammen med knallerten følger en ny styrthjelm, 1 års forsikring, 1 års forlængelse af medlemskabet i klubben og endelig den meget populære bog: Overhaling i 3. gear af Jens Jessen.
Alt i alt en rigtig flot præmie til det heldige medlem, der bliver udtrukket ved simpel; men overvåget og pressedækket udtrækning. Knallerten kan ses på klubbens hjemmeside: www.puchklub.dk
Har du interesse i PUCH knallerter og har du dit eget lille værksted, hvor du reparerer eller bare pudser dine knallerter, så meld dig ind i klubben allerede i dag. Folkene bag PuchKlub.dk har valgt, at give et medlem en julegave. Det burde være en hemmelighed; men Lars E. Jensen og Niels Teilbæk løfter alligevel sløret allerede nu og siger "julegaven er en del af vores markedsføring for klubben. Ønsket er selvfølgelig, at klubben får flere medlemmer, så det vil ikke hjælpe meget, hvis julegaven forbliver en hemmelighed. Det har dog, som det altid er med gaver, været svært at finde én, der står mål med klubbens seriøsitet samtidig med, at det skal være noget, som stort set alle kan bruge", siger de to initiativtager med et smil - "men den opgave løste vi også, mener både Lars og Niels!" - "Vi har valgt at give en helt ny knallertlift i gave til det heldige medlem, der bliver udtrukket af en Journalist, den 24. december kl. 12, så dér gælder det om, at sidde ved telefonen, hvis man vil vide om man er den heldige - ellers ringer vi bare igen."
Knallertliften er ikke bare en lift. Den er CE-mærket og godkendt til at bære op til 400 kg., og kan derfor også anvendes som motorcykellift. Liften kommer fra virksomheden MCCOM.dk, der forhandler alt til motorcykler og giver 10% rabat på alt, til medlemmer i PuchKlub.dk
Relevant information
http://www.puchklub.dk/CM454