14/01-08
-
Pressemeddelelse
Få en god smag i munden - Dansk kød på bordet
Team-Annasminde - dansk kødkvalitet, når det er bedst
Team-Annasminde er en lille, nystartet virksomhed, der kun sælger danske kvalitetsprodukter. Vores vision og mål er kun, at levere vore kunder det bedste og fineste danske kød og derigennem den bedste smagsoplevelse, hvad enten det gælder oksekød eller lammekød.
Dette kan kun i praksis lade sig gøre med fokus på dyrenes ve og vel. Dyrene skal have et godt liv og de skal transporteres og slagtes på en så skånsom og nænsom måde som muligt!
Med andre ord: Kvalitetskød fra dyr, der ikke har gået i et stort produktionsanlæg og ikke er mishandlet under transport; men derimod har græsset frit på engen og med ganske kort transporttid til slagtehuset, hvor de får lov at stresse af før slagtning.
Køerne, vi får slagtet er af racen Limousine. De går nede ved Engelsholm sø i Bredsten nær Vejle. Kødet fra limousinekøer betegnes som det ypperste man kan få, når det gælder kvalitet af oksekød. Kødet er meget magert, hvilket blandt andet betyder en nedsat stegetid.
Vores lammekød stammer fra lam, som græsser på den jyske hede - nærmere betegnet Billund. Lammene går inden slagtning på et flot engstykke, hvor de har haft et roligt og fredfyldt liv, hvilket tydeligt afspejles i smagen af kødet. Lammene er en blanding af de to racer Suffolk og Texel, hvilket er med til at give noget dejligt, mørt kød.
Dyrene bliver slagtet hos Slagtermester Niels Juul Nielsen fra Hårby Slagtehus. Vi har valgt Niels som slagter, da slagteprocessen er meget vigtig, når man ønsker den højeste kvalitet af det færdige produkt. Slagtermester Niels Juul Nielsen er garantien for, at det håndværksmæssige er i orden - både når det gælder behandling af dyrene før slagtning, selve slagtningen, udskæringen og ikke mindst modningen af kødet.
Afhentning og levering sker altid i følge aftale.
Relevant information
http://www.team-annasminde.dk