19/06-13
-
Pressemeddelelse
SylliFlor loppefrøskaller kan redde feriemaven
Så kom den længe ventede sommer, og ferien er umiddelbart forestående. Ferierejsen går måske til sydens sol, og man glæder sig til at komme ned og slappe af i varmen.
Men samtidig lurer farer, som kan bringe mave-tarmsystemet i uorden: Ændring af dagsrytmen kan være nok, men også fremmed mad, for lidt væske, manglende motion og uregelmæssige afføringsvaner kan være årsagen. Man spiser og drikker anderledes, end man er vant til - og så har man balladen: Maven går i stå...
Det kan hjælpe maven, hvis man sørger for at spise fiberrigt, drikke rigeligt med væske, og at sørge for at røre sig, da dette tilsammen har en positiv indflydelse på tarmfunktionen. Det, det gælder om, er at få gang i tarmen igen. Her kan SylliFlor® være en god hjælp.
SylliFlor® er et velsmagende kostfibertilskud, fremstillet af fiberrige frøskaller (Psyllium husks) fra planten Plantago ovata Forssk. - også kaldet loppefrøskaller. Loppefrøskaller stimulerer mave-tarm-funktionen og er således et værdifuldt fibertilskud ved besværet tarmfunktion.
Loppefrøskaller er kendt for deres gavnlige, tarmregulerende virkning ved fordøjelsesbesvær. De virker på den måde, at de ved indtagelse med væske svulmer op og giver fylde i mave og tarm, stimulerer tarmens bevægelser og hjælper til en blød, ubesværet og regelmæssig afføring. Men de fiberrige skaller er i lige så høj grad kendt for deres klistrede konsistens og utiltalende smag, der for mange brugere udgør en betydelig barriere for at have lyst til at spise loppefrøskaller dagligt.
SylliFlor® skiller sig imidlertid markant ud fra tilsvarende produkter på to væsentlige punkter: Det smager godt og er spisevenligt. Dette skyldes den specielle, patenterede coatningsteknik, der er benyttet ved fremstillingen, og som gør det muligt at give produktet en tiltalende smag, en sprød konsistens, og at forsinke slimdannelsen, så denne først sker i maven. SylliFlor® føles derfor ikke klistret i munden
SylliFlor® kan indtages på mange forskellige måder - som et sprødt drys på morgenmaden, opløst i vand, juice eller anden væske, eller spises direkte fra en ske.
SylliFlor® fås i 3 smagsvarianter: Naturel, Vanilje og Malt og distribueres via apoteker, helsekostbutikker og Biodane Pharma's webshop.
Relevant information
http://www.biodanepharma.com