Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/10-11   -   Pressemeddelelse

Skirejsebureauet, der er på fornavn med kunderne

God service og personlig betjening får hvert år 4500 gæster til at booke deres skiferie hos det lille rejsebureau OnlineSki.dk i Ringkøbing. Mange af dem er supertilfredse gengangere.

-Vi henvender os til de gæster, der vil billigt på kør-selv-skiferie, men som ikke behøver skiguider, børnedisko og fællesarrangementer, som fordyrer skituren. Vi har også mange nybegyndere, der gerne vil spare penge og som fornemmer, at vi har bedre tid til dem end de større bureauer, fortæller Jakob Birk Christensen.

Sammen med sin kone Charlotte driver han på femte år OnlineSki, der af tv-programmet Rabatten i 2009 blev kåret som Danmarks billigste - og parret er efterhånden på fornavn med mange af kunderne.

-Kunderne ved, at det enten er Jakob eller mig, de får i røret, når de ringer. De føler, at de kender os og er i trygge hænder. Nogle kan endda finde på at komme forbi til en kop kaffe eller bare ringe for at sludre, og andre insisterer på at dele kataloger ud for os helt frivilligt, fortæller Charlotte Birk Christensen.

Kundekontakten er det vigtigste
Parret er egentlig ikke interesseret i, at OnlineSki vokser sig ret meget større, for de vil helst bevare den personlige kontakt til kunderne og de andre fordele, der er ved at være et lille bureau. I stedet for at ansætte flere har de valgt at satse på at udvikle og forenkle arbejdsgange, så de hele tiden kan være der for kunderne, selv om de bliver flere og flere.
-Den nære kundekontakt vil vi ikke miste, fastslår Charlotte Birk Christensen.
Kunderne kan ringe alle ugens dage i tidsrummet 09.00-21.00 eller selv booke via hjemmesiden.

Skiløb kombineret med seværdigheder
OnlineSki satser på nøje udvalgte rejsemål i Tyskland og Østrig, som Jakob og Charlotte selv har besøgt, så de kan guide kunderne. Desuden lægger de vægt på, at gæsterne kan lave andet end "bare" at stå på ski, når de er på stedet.
-Hvis du vil, kan du sagtens stå på ski hele ferien. Men mange gæster kan godt lide at kombinere skiløb med seværdigheder, forklarer Jakob Birk Christensen.

I Berchtesgaden er der for eksempel mulighed for at komme i svømmehal, besøge Hitlers Ørneborg eller udforske saltminer.

Siden starten i juli 2006 er omsætningen vokset støt og selv under finanskrisen, hvor de fleste rejsebureauer havde problemer, fortsatte væksten hos OnlineSki.dk, som fornylig er kåret som Gazellevirksomhed af Børsen.

For yderligere oplysninger, kontakt Charlotte eller Jakob hos OnlineSki på telefon: 97 32 44 40 eller læs mere på www.onlineski.dk

Relevant information

http://www.onlineski.dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

OnlineSki
Fynsgade 10
6950 Ringkøbing, Danmark

  97 32 44 40
  97 32 44 40

http://www.onlineski.dk/

Modtag nyheder fra OnlineSki på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater