12/04-11
-
Pressemeddelelse
Find kultur og underholdning på kortet - Funview.dk
På den nye kulturportal, Funview.dk, er alle oplevelser indenfor kultur og fritid samlet på et sted. Siden bygger på erfaringerne fra Jobview.dk, hvor en af kernekompetencerne er den hurtige og effektive søgning via kort. Funview præsenterer brugerne for et væld af kultur- og underholdningstilbud i deres nærområde og adskiller sig derved fra andre kultursites ved ikke at have et journalistisk fokus:
"På Funview kan du hurtigt finde et arrangement indenfor en bestemt kategori, f.eks. teater eller musik, men du kan også gå på opdagelse og finde inspiration blandt alle de fremragende uopdagede tilbud, der allerede findes overalt i Danmark" udtaler Ali E. Cevik, ejer af Funview.dk og Jobview.dk.
Anmeld og diskutér
Funview bygger på de samme værdier som Jobview, hvor interaktion er et nøgleord. Der er lagt op til brugeranmeldelse og debat af de tilbud, der findes på sitet. Brugere kan lade sig inspirere af hinanden og på den måde opdage de specielle arrangementer, som ellers ofte ville være forbeholdt en beskeden inderkreds af kendere. Desuden er det let at oprette egne events indenfor alt lige fra fernisering til det lokale serie 2 holds oprykningskampe.
"Sitet vil i høj grad blive drevet af brugerne og med omkring 100.000 besøgende om måneden på Jobview, forventer vi hurtigt at kunne få trafikken op på lignende tal på Funview" udtaler Ali E. Cevik.
Om Funview
Funview.dk bygger på erfaringerne fra Jobview.dk. Målet er den effektive søgning, hvor brugerne lynhurtigt skal kunne danne sig et overblik over Danmarks kultur- og fritidstilbud. Med 20.000 forskellige arrangementer og 13.000 steder er der allerede masser at vælge imellem, mens interaktionen med brugerne vil give et konstant voksende udbud.
Funview.dk ejes og udvikles af VIEW og holder til i Odense.
Relevant information
http://www.funview.dk