16/06-08
-
Pressemeddelelse
Ny adm. direktør for Just-Eat Holding varsler øget tempo på internationalisering
Just-Eat Holding med aktiviteter i flere nordeuropæiske lande skifter administrerende direktør. Ny direktør for firmaet bliver Klaus Nyengaard, som pt. er direktør i JP/Politikens Hus, og tidligere har arbejdet for bl.a. Schibsted og McKinsey. Idemanden, stifteren og den administrerende direktør siden 2000, Jesper Buch, fortsætter i direktionen af firmaet.
"Nu har jeg stået i spidsen for virksomheden i otte år, fra det bare var en tanke, til at vi i dag buldrer derud af i flere lande. Fase et og to i virksomhedens liv er overstået, og i næste fase fandt jeg, at det var en god ide, at nyt blod kom ind i ledelsen", siger Jesper Buch, der ser frem til det nye parløb med Klaus Nyengaard.
"Jeg ser utroligt meget frem til denne opgave. Få internetbaserede virksomheder med udgangspunkt i Skandinavien har så stort et potentiale, som Just-Eat.", siger Klaus Nyengaard og tilføjer, "Det bliver en stor opgave de kommende år, men heldigvis er Jesper stadig med, og jeg tror, at vi bliver et rigtigt godt team".
Klaus Nyengaard begynder i Just-Eat den 1. juli 2008.
Kontaktinformation:
Jesper Buch
Chief Just-Eat Officer
Mobil +45 28 87 85 02
Klaus Nyengaard
Adm. Direktør / Chief Executive Officer
Mobil +45 26 30 98 57
Morten Larsen
Nordisk Direktør
Mobil +45 28 87 85 00
###
Om Just-Eat Holding Ltd.
Just-Eat Holding Ltd har I Europa etableret aftale med flere tusinde restaurationer, og er den absolut største på markedet. Just-Eat.dk visionen er, at alle skal kunne bestille sin pizza, sin sandwich eller hvad man ellers måtte have lyst til, direkte på Internettet, for derved at undgå telefonkø, få overblik over restaurationens menukort samt undgå fejlinformation ved bestilling. Just-Eat opererer i Danmark, England, Holland, Island, Irland og Sverige. I alt er over 100 medarbejdere aktive i Just-Eat koncernen.
Relevant information
http://www.just-eat.com
Firma
Just-Eat Holding Ltd.
Klamsagervej 19 B
8230 Åbyhøj ,
Danmark
+45 28 87 85 02
+45 28 87 85 02
http://www.just-eat.com