Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/12-10   -   Pressemeddelelse

Inbicon sørger for, at danskerne kan køre grønt

Kør grønt med Inbicon

Mens verdens politiske ledere og førende erhvervsfolk de sidste to uger har diskuteret, hvilke initiativer der skal til for, at den globale CO2-udledning nedbringes, har danskerne allerede nu muligheden for at reducere CO2-forbruget, når de sætter nøglen i tændingen.

Kun et år efter, at Inbicon A/S i Kalundborg slog dørene op for fremtidens brændstofsproduktion, kører de første biler rundt på vejene med halmbaseret 2. generations bioethanol i tanken. Det er kun i Danmark, at bilisterne har mulighed for at tanke benzin brygget på halm.

Nærmere bestemt har bilisterne i Danmark siden slutningen af oktober haft muligheden for at tanke grøn benzin, når de lægger vejen forbi en Statoil tankstation. Statoil aftager nemlig 2. generations bioethanol fra Inbicon. Den grønne benzin, som kan købes 98 forskellige steder i landet består af 5 pct. bioethanol, der er fremstillet af halm fra danske marker. En blanding, som bilerne kører fint på.

Inbicon, der er et datterselskab af DONG Energy, blev åbnet i november 2009 lige før FNs store klimatopmøde i København løb af stablen. Inbicon behandler hver dag fire tons halm i timen, svarende til 30.000 tons om året. Ud fra dette kan Inbicon årligt producere 5,4 millioner liter 2. generations bioethanol.

Transportsektoren tegner sig for 30 pct. af Danmarks CO2-udledning, og den nye benzin med bioethanol fra Inbicon er med til at nedsætte CO2-udledningen fra sektoren.

Fakta om Inbicon:

Inbicon demonstrationsanlæg
DONG Energy og Inbicon indviede 18. november 2009 Inbicons demonstrationsanlæg i Kalundborg, Sjælland. Udover 5,4 millioner liter bioethanol, producerer anlægget også 13.000 tons lignin biopiller og 11.100 tons C5-melasse årligt på basis af 30.000 tons halm som råmateriale. Biopillerne kan bruges som brændsel i kraftværker, og C5-melassen kan bruges til dyrefoder eller andre formål. Dermed udnyttes alle elementer i biomassen.

Tank grønt hos Statoil
I juni 2009 indgik Inbicon en aftale med Statoil i Danmark om levering af Inbicons anden generations bioethanol til Statoil. Det handler om de første 5 mio. liter ethanol, der produceres på anlægget i Kalundborg. I august 2010 blev den første tankvogn fyldt med 28.500 liter ethanol og kørt til Statoils lager i Hedehusene på Sjælland, og i oktober 2010 kunne den halmbaserede benzin tankes hos Statoil.

Læs mere om Inbicon her: http://www.inbicon.com

Relevant information

http://www.dongenergy.dk


Pressekontakt


Firma

DONG Energy A/S
Teknikerbyen 25
2830 Virum, Danmark

  9955 9330
  9955 9330

http://www.experimentarium.dk/no_cache/forsiden/udstillinger/hovedudstillingen/energi/energi-agent-jagten-paa-den-groenne-energi/

Modtag nyheder fra DONG Energy A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire